Autolak og eftermarked

Skal vi virkelig se dødsulykker, før forsikringsselskaberne sikrer bedre reparationer?

Forsikringsselskaberne dikterer brug af billige kopireservedele, som kan bringe sikkerheden i fare, når mange biler bliver repareres. Det er helt uholdbart, mener Gitte Seeberg og Kenneth Fredslund.

Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark og Kenneth Fredslund Petersen, transportordfører for Danmarksdemokraterne. Bragt i Politiken d. 16. marts 2026.

De færreste bilejere ved i dag, hvordan deres bil bliver repareret, når uheldet er ude. Som regel er de nye reservedele jo blevet lakeret igen, og det er svært at se, hvad der er blevet lavet – og hvordan.

Men sandheden er, at reparationerne af og til er af en anden og dårligere kvalitet, end bilejerne med god ret kan forvente.

Det skyldes, at forsikringsselskaberne i stadig stigende omfang er begyndt at bruge reservedele af dårligere kvalitet, når eksempelvis en kofanger skal skiftes ud. Den melding får vi fra vores værksteder.

Tidligere var det sådan, at reparationerne nærmest pr. definition skete med nye, originale reservedele. Så hvis man kørte i en Volkswagen, fik man en ny reservedel fra Volkswagen, der erstattede den, der var gået i stykker.

I bæredygtighedens navn vinder brugte reservedele frem i disse år. Og det er på lange stræk uproblematisk, for reservedelene er stadig af de originale mærker og lever dermed op til kvalitet og sikkerhed – og reservedelene er som regel heller ikke ældre end den bil, de bliver sat i.

Problemet opstår med det, som forsikringsselskaberne kalder alternative reservedele. Kopier af originale reservedele. Nogle af disse reservedele er af udmærket kvalitet, mens andre er langt dårligere kvalitet. Stålkvaliteten kan være dårligere, der kan være færre svejsninger, eller der kan være andre svagheder, der gør, at prisen er lavere.

Fra værkstederne, som forsikringsselskaberne påtvinger at bruge disse reservedele i reparationerne, har der længe lydt advarsler om kvaliteten. Man frygter, at eksempelvis bilernes kollisionsegenskaber bliver dårligere.

Men området er underbelyst, for så mange biluheld finder der heldigvis heller ikke sted her i landet. Og når de så endelig finder sted, er der ikke mange, der undersøger, om uheldet bliver værre, end det ellers ville være blevet, fordi bilen på et tidspunkt har fået udskiftet en kvalitetsreservedel med en reservedel af dårligere kvalitet.

Ikke desto mindre er det et område, som fortjener politisk opmærksomhed. For skal der virkelig ske en ulykke, hvor en bilejer kører intetanende rundt i en bil, repareret med dårlige reservedele, og mister livet, før forsikringsselskaberne ændrer politik?

Det kan være, det allerede er sket, men vi skal gøre vores for, at det ikke sker igen.

Forbrugerne skal derfor oplyses bedre om deres reparationer af forsikringsselskaberne, og værkstederne skal ikke straffes af forsikringsselskaberne, hvis de oplyser kunderne om, hvordan deres forsikringsselskab vil reparere deres bil. Begge dele vil skabe et pres for mere kvalitet.

Der skal også være sikkerhed for, at den reparation, som forsikringsselskaberne dikterer, faktisk lever op til de reparationsvejledninger, som bilproducenterne laver. Der skal være sikkerhed for, at bilens kollisionsegenskaber ikke forringes.

Der skal i det hele taget være sikkerhed for, at forsikringsselskabernes store appetit på at tjene penge, som år efter år resulterer i store milliardoverskud, ikke går ud over de bilejere, som de er sat i verden for at hjælpe.

Kontakt

Gitte Seeberg

Adm. direktør