Nyhed (bruges ikke)

Det skal hævet skrotgrænse gavne

Starten på februar 2019 betød også starten på en hævet skrotningsgrænse. Ordningen har det forkrommede formål, at op mod 36.000 ældre dieselbiler skal væk fra vejene og skrottes. forventer især, at den hævede skrotgrænse kan få motorer ældre end Euro-5 væk, fordi de i forhold til emissioner rammer klimaet ekstra hårdt. Hos AutoBranchen Danmark håber adm. direktør Gitte Seeberg, at den forhøjede skrotpræmie betyder flere nyere og mere miljøvenlige biler på de danske veje.

“Vi er positive over for, at politikerne gør noget for at få de helt gamle dieselbiler væk fra vejene. Vi ved fra flere danske og udenlandske rapporter, at dieselbiler ældre end Euro 5 er en væsentlig bidragsyder, når det kommer til NOx og andre skadelige emissioner”, siger Gitte Seeberg.

Det var regeringen og Dansk Folkeparti, som sidste efterår blev enige om at skrue op for tempoet om at skrotte gamle dieselbiler. Det betød en aftale på finansloven for 2019, og det betyder, at bilejerne kan få 5.000 kr. for at skrotte en dieselbil fra før 2006 – mod 2.200 kr. tidligere. Ifølge miljøministeriet er der cirka 150.000 i den alderskategori lige nu i Danmark. Samlet er der afsat 100 mio. kr. til ordningen, der kører efter først-til-mølle-princippet.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til den forhøjede skrotpræmie:

“Vi skal have de mest forurenende køretøjer væk fra gaden, og derfor har regeringen indført en større belønning, hvis man træffer et grønt valg og skiller sig af med sin gamle dieselbil hos en autoriseret autoophugger”, udtaler Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.