Bilforhandlere

Status: Over 60 mio. kr. er tilbage i pulje til at skrotte de ældste dieselbiler

En stor del af den forhøjede skrotpulje for dieselbiler ældre end 2006 venter fortsat på at blive udbetalt. Ud af et samlet beløb på 100 mio. kroner, er der over 60 mio. kroner tilbage til udbetaling. Derfor kan man fortsat få 5.000 kr. i samlet skrotningsgodtgørelse, når man ansøger om udbetalingen på borger.dk eller virk.dk.

Den forhøjede skrotpulje går fint i tråd med de politiske ønsker om at stramme miljøzonerne i landets største byer, som på sigt kan ramme flere ældre personbiler, mener Gitte Seeberg, adm. direktør i hos AutoBranchen Danmark.

“Både i Danmark og i udlandet bliver det sværere de kommende år at køre ind i byerne i gamle biler, især dem uden partikelfilter. Derfor er det vigtigt, at der ydes en kompensation til de borgere, som er afhængige af en bil for at passe deres arbejde og få hverdagen til at hænge sammen, men hvor det økonomiske råderum er småt og hvor et kørselsforbud eller en dyr miljøzone kan have stor effekt”, siger Gitte Seeberg.

Ordning bør gøres permanent og forhøjes

Tidligere tiders skrotpuljer har været meget populære blandt danskerne, som på ganske få uger har fjernet tusindvis af gamle dieselbiler uden partikelfilter, men der er fortsat omkring 50.000 dieselbiler fra før 2006 i Danmark, og dem så Gitte Seeberg gerne omvekslet til nyere modeller.

“Derfor bør skrotningsordningen gøres permanent, og på sigt bør den forhøjes, hvis man vælger at gøre det svære for nyere biler, der måske maksimalt er ti år gamle”, siger AutoBranchen Danmarks direktør.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper