God uge blandt andet med Autotaks for begyndere

Forsikringskonsulent Jørgen Petersen har været travlt beskæftiget med AutoBranchen Danmarks forsikringssupport siden han begyndte 1. april. Telefonen ligger sjældent stille på bordet længe ad gangen.
Hver eneste dag hjælper han både medlemmer og ikke-medlemmer med Autotaks-systemet, og i den forgangne uge modtog han et par opkald fra nystartede værksteder, som aldrig tidligere havde beskæftiget sig med systemet. Derfor fik han brug for en slags ”Autotaksens ABC”
”Vi måtte hjælpe dem helt fra bunden. Der er mange varierede opgaver, og det er bestemt dejligt, at vi kan gøre en forskel for værkstederne,” siger Jørgen Petersen.

Branchedagene Vores Autobranche byder på topnavne

PROGRAMMET ER KLAR. Der bliver mulighed for at komme i selskab med nogle af landets helt store stjerner indenfor sport, politik, medier og branchetrends, når branchedagene Vores Autobranche løber af stablen den 7-8. maj. Programmet for de to dage er nu klar, og der er lagt op til to intensive dage, hvor deltagerne både får ny viden, der gavner forretningen og masser af spændende oplevelser med sig hjem. På den store scene vil der være oplæg og debatter om vigtige emner som grøn omstilling, nye forretningsmodeller, teknologi, rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og hvordan vi booster morgendagens bilsalg.

Ombudsmand: LinkedIn-invitationer bryder formentlig spamforbud

“Opret forbindelse” er en funktion, som bliver brugt hyppigt på det sociale netværk LinkedIn. Men må man egentlig aktivt ansøge eksempelvis en anden bilsælger, efter at man har mødt personen på et fyraftensmøde? Umiddelbart er svaret faktisk nej. Det viser en såkaldt forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden, som konsulenthuset Lorentzen og Farsinsen forleden modtog. Heri er Forbrugerombudsmanden blevet spurgt til, hvordan indehaver David Jon Lorentzen egentlig skal forholde sig til det at sende invitationer ud på LinkedIn.