Der har på det seneste været stor tvivl og usikkerhed blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer, om hvad man må og ikke må sætte en fejedreng til. Ja, tvivl om, hvorvidt man overhovedet meningsfyldt kan have en fejedreng ansat.
Det skyldes blandt andet sager om påbud fra Arbejdstilsynet og en markant afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet tidligere i år.
Og det er en skam.
Sådan lyder det fra Flemming O. Aagaard, der er indehaver af Bakke Biler i Haderslev.
“Jeg vil ønske, vi fik nogle mindre rigide regler og i stedet langt mere sund fornuft. For vi er jo alle opmærksomme på at passe på hinanden, uanset om man så er fejedreng eller mekaniker,” siger han.
Hans forældre startede bilforretningen i 1978, og Bakke Biler har gennem årtier haft talrige fejedrenge ansat, men har det ikke aktuelt på grund af de uklare regler.
Flemming O. Aagaard startede – som så mange andre bilforhandlere, mekanikere eller autolakerere – også selv som fejedreng, og han ser store fordele ved at få unge ind i branchen på den måde.
“Jeg har selv været fejedreng, og jeg ved, hvor god en introduktion til branchen det er. Så kan man snuse lidt til faget i ferierne eller måske få en skruenøgle i hånden,” siger han.
God indgangsvinkel
“Det er godt at få olie på fingrene fra en tidlig alder, så man kan få smag for branchen. Det er en god indgangsvinkel, uanset om man så ender som mekaniker, supertekniker, kunderådgiver eller sælger.”
Derfor er hans vurdering af de nuværende, uklare regler, som har fået mange til at afholde sig fra at have fejedrenge, da også klar:
“Det er mega problematisk, at lovgivningen er skruet sammen, som den er. Det går i hvert fald ikke hånd i hånd med ønsket om at få flere faglærte,” siger Flemming O. Aagaard og fortsætter:
“For så kan man ikke give folk en forsmag på det fag, som de brænder for.”
Fra regeringens og Folketingets side har det igennem en årrække været et bekymringspunkt, at der ikke er nok unge, der vælger at få en erhvervsuddannelse. Og de aktuelle mål om, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der skal vælge en erhvervsuddannelse, er ikke i nærheden af at blive nået.
Firkantede regler er en hæmsko
Samtidig er efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft stor. Herunder i autobranchen, hvor der er en bred efterspørgsel på de fleste grupper af faglærte.
Og derfor giver det heller ikke mening, at man med firkantede regler forhindrer unge mennesker i at lære branchen at kende, mener Flemming O. Aagaard.
“Vi står med åbne arme og skriger på arbejdskraft, men må lukke døren i hovedet på dem, der er interesserede i vores branche. Så ender de måske nede i Netto i stedet eller med at hænge ud på gaderne i stedet for at få ansvar og tjene deres egne penge,” siger han og fortsætter:
“Når vi har fejedrenge, kan vi være med til at forme dem, senere måske tage dem i lære, og til sidst kan vi stå med en mekaniker.”
Og det er en fordel for alle, påpeger Flemming O. Aagaard.
Fra 1. januar i det nye år ændres en række regler i bekendtgørelsen om unges arbejde. Det sker blandet andet på grund af henvendelser fra erhvervslivet. Der er samtidig varslet en senere forenkling af reglerne, hvilket Arbejdstilsynet aktuelt er i gang med.
Og når det sker, er det vigtigt, at reglerne kommunikeres grundigt ud til branchen, så alle ved, hvad de har at forholde sig til.
For lige nu frygter Flemming O. Aagaard, at der er stor usikkerhed, om hvilke regler, der gælder.
“Ellers må jeg jo igen i gang med kosten selv,” smiler han.
Kontakt
Nicky Bobak
Eftermarkedschef- og Brugtvognsekspert
Rune Langhoff Sørensen
Eftermarkeds- og klimakonsulent
Lars Baun Vilhelmsen
Eftermarkedskonsulent
Jørgen Petersen
Forsikringskonsulent
