Elbiler

Vejledning om dokumentation for eksport af et køretøj

Vi har fået oplyst, at SKAT onsdag udsender denne vejledning til virksomheder, som sælger køretøjer til eksport. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at der kan ske ændringer i ordlyden af vejledningen.

Vejledningen kommer efter en lang række sager og problemstillinger. AutoBranchen Danmark har både juridisk og politisk presset på for at få en præcisering af den eksisterende vejledning for at minimere de store antal sager, der har verseret. Vi er tilfredse med, at SKAT har været lydhør overfor vores medlemmers problemstillinger i forbindelse med eksport af biler, som AutoBranchen Danmark har gjort opmærksom på.

For at I kan få udbetalt eksportgodtgørelse for et køretøj, skal reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 7b og 7c være overholdt. Det betyder, at et køretøj skal være afmeldt fra Køretøjsregisteret, og at vi skal have modtaget dokumentation for, at køretøjet er udført.

Det er ikke muligt at give den fuldstændige opskrift på, hvad der skal være af dokumentation for, at den bliver godkendt. Der vil altid være tale om en konkret og individuel vurdering fra sag til sag.

Derfor giver vi her nogle situationsbestemte eksempler på dokumentation, som vi kan godkende.

I skal være opmærksomme på, at godkendelsen forudsætter, at dokumenterne er udfyldt korrekt. Det betyder for eksempel, at salgsfakturaer skal leve op til momslovens og bogføringslovens regler om fakturering, og at I skal have udfyldt fragtdokumenter i overensstemmelse med CMR-lovens retningslinjer (lov om fragtaftaler ved international vejtransport).

Eksempler på dokumentation ved eksport til EU-lande, som lever op til kravene

Vores eksempler tager udgangspunkt i de situationer, som vi ser flest af, når vi behandler dokumentation for eksport af køretøjer

1. Udførsel med fragtmand

  • Faktura på salget til den udenlandske kunde
    Fakturaen skal være påført udenlandsk cvr-nr., hvis der handles med en registreret virksomhed i EU.
  • Pengestrøm i form af en bankoverførsel, som viser, at salgssummen er modtaget fra den udenlandske kunde
    Hvis handlen er foretaget kontant, skal der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.
  • CMR-dokument (fragtbrev), som skal følge transporten fra Danmark til modtagerlandet
    For at CMR-dokumentet kan dokumentere selve eksporten, skal der være tale om en kopi af det eksemplar, hvor modtager har kvitteret for modtagelsen (eksemplar 3 af CMR-dokumentet).
  • Kopi af ID på køber, hvis det er privatperson

2. Afhentningssalg ved brug af prøvemærker

  • Faktura på salget til den udenlandske kunde
    Fakturaen skal være påført udenlandsk cvr-nr., hvis der handles med en registreret virksomhed i EU.
  • Pengestrøm i form af en bankoverførsel, som viser at salgssummen er modtaget fra den udenlandske kunde
    Hvis handlen er foretaget kontant, skal der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.
  • Kopi af prøvemærketilladelsen
  • Erklæring om udførsel
    I kan bruge SKATs erklæring eller selv udarbejde en, så længe erklæringen indeholder de samme oplysninger, som SKATs erklæring.
  • Kopi af ID på køber, hvis det er en privatperson

3. Afhentningssalg ved brug af kundens eget transportmiddel eller udenlandske prøveskilte

  • Faktura på salget til den udenlandske kunde
    Fakturaen skal være påført udenlandsk cvr-nr., hvis der handles med en registreret virksomhed i EU.
  • Pengestrøm i form af en bankoverførsel, som viser at salgssummen er modtaget fra den udenlandske kunde
    Hvis handlen er foretaget kontant, skal der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.
  • Dokumentation for selve afhentningen i form af billede
    Billeddokumentationen skal tydeligt vise køretøjet og kundens eget transportmiddel eller de udenlandske prøveskilte.
  • Erklæring om udførsel
    I kan bruge SKATs erklæring eller selv udarbejde en, så længe den indeholder de samme oplysninger, som SKATs erklæring.
  • Kopi af ID på køber, hvis det er en privatpersonKrav til dokumentation hvis I eksporterer til et land udenfor EUDer skal også være en salgsfaktura til den udenlandske kunde samt dokumentation for pengestrøm i form af en bankoverførsel som viser, at salgssummen er modtaget fra den udenlandske køber. Hvis handlen er foretaget kontant, skal der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.Der skal være sammenhæng mellem dokumenterneHvis I indleverer den dokumentation, som er nævnt i eksemplerne, og dokumenterne i øvrigt er udfyldt korrekt, vil vi som udgangspunkt have tilstrækkelig sikkerhed for, at et køretøj er eksporteret. Ud fra denne vejledning har I derfor mulighed for at tilrettelægge jeres forretningsgange, så I har en vis sikkerhed for, at vi godkender dokumentationen.Har I spørgsmål til informationerne i nyhedsbrevet, er I velkomne til at kontakte SKATs Motorcenter. I finder vores kontaktoplysninger på skat.dk/kontakt.

Hvis I har spørgsmål

  • I skal være opmærksomme på, at der skal være sammenhæng mellem de indsendte dokumenter. Det vil sige, at salgsdokumenterne skal hænge sammen med pengetransaktioner, transportbilag mv. Hvis denne sammenhæng mangler, er der en risiko for, at vi ikke har tilstrækkelig sikkerhed for, at et køretøj er eksporteret.
  • Har I brug for mere vejledning om handel med lande udenfor EU, er I velkomne til at ringe til vores toldafdeling på telefon 72 22 12 12.
  • Hvis I eksporterer til et land udenfor EU, skal I lave en udførselsangivelse, som dokumenterer eksporten. Hvis den er startet korrekt op i Danmark, dvs. speditøren har startet forsendelsen af køretøjet op i Danmark, kan vi slå angivelsen op i eksportsystemet og få bekræftet, om køretøjet har forladt EU´s grænse.
  • For situation 2 og 3 (når det handler om de faste prøveskilte) gælder det, at hvis ikke kunden selv afhenter køretøjet, skal der være en erklæring, hvor både kunden og transportør erklærer, at køretøjet eksporteres. Samtidig skal transportøren have bemyndigelse fra kunden til at transportere køretøjet. Sammen med ID på køber skal der også være ID på transportøren.