Allerede inden interviewet går i gang har Daniel Heinze haft en knude i maven. For han frygter, hvad konsekvenserne vil være af, at han stiller sig frem og taler om sin situation som autolakerer. Hvordan vil hans kunder tage imod det?
“Jeg ønsker jo ikke at være til besvær. Men det skal jo heller ikke være sådan, at man får ondt i maven eller man er bange for at sige sin mening,” siger han.
For den nuværende situation kan ikke blive ved med at gå. Derfor stiller Daniel Heinze sig nu frem.
Han driver Winthers Autolak, som beskæftiger 13 medarbejdere på to afdelinger – én i Sorø og én i Ringsted.
Daniel Heinze har drevet forretningen i Sorø igennem fem år og har haft afdelingen i Ringsted i to år, og havde inden da syv års erfaring fra branchen.
Med en fortid som bokser er han også vant til modstå at få nogen på tuden – og sammen med gode snakke med ligesindede kolleger har det givet ham viljen til at kæmpe for sin branche.
“Den situation, vi står i nu, fungerer ikke. Det er en enorm ubalance og lakererne har ingen rettigheder eller mulighed for at bestemme over sin egen forretning. Der er ikke en eneste maler, der taler positivt om branchen, og det er meget synd,” siger han.
“For jeg elsker mit fag. Og det er værd at kæmpe for.”
Vinden i ryggen
Samtidig gør det for Daniel Heinze en forskel, at så mange andre fra branchen i de seneste år har taget bladet for munden og har turdet at stille sig frem og sige deres.
“Det er som om, vi har vinden i ryggen lige nu. Jeg kan jo se, at jeg ikke står alene med mine synspunkter. Vi er mange, der opfatter tingene på samme måde, og jeg føler, at branchen er klar til at råbe op og stille sig sammen.”
For mens der er masser af biler at male og forholdet til kunderne er godt – både for Daniel Heinze og mange andre lakerere – er der stadig nogle grundlæggende udfordringer, der tærer på bundlinjen og branchens fremtidsudsigter, siger han.
Problematisk er det, at udgifterne til fragt – som forsikringsselskaberne ikke betaler for – stiger og stiger. “Det koster mig en million årligt at hente og bringe biler, og jeg får ingen betaling for det. Hvem gider at tage en million med på arbejde i det lange løb?” spørger han.
Problematisk er det også, at lakererne er fanget i en underleverandørsituation, hvor man ikke har meget at skulle have sagt, når det kommer til taksering, timepriser og vilkår. “Vi burde som minimum kunne redigere direkte i skaderapporterne, så vi kan få betaling for det arbejde, vi laver – og så skal vi med til dialogen om afregningen,” siger han.
For mest af alt er det udfordrende, at man som lakerer ikke har rettigheder til at bestemme over sin egen forretning og forhandle timepriser og vilkår med forsikringsselskaberne. Daniel Heinze kan ikke engang bestemme, hvornår forretningerne holder sommerferie, for hvis kunderne vil have malet biler, må man holde åbent.
Vil sikre bedre vilkår til næste generation
“Vi er som lakerere underlagt et kæmpe pres og står i en klemme. Og så skal vi leve med, at andre afgør vores forretningers skæbne.”
Faktisk synes Daniel Heinze, at det er synd for pladesmede, at de – som situationen er i dag – skal stå med et stort ansvar over for lakererne og deres forretning.
“Jeg ville jo helst ringe og sludre med mine kunder i stedet for at være til besvær og ringe med alle mulige krav. Den gode dialog forsvinder, når vi ikke hver især har ansvaret for vores eget.”
Og derfor er der tid til nye boller på suppen, fastslår Daniel Heinze:
“Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad vi giver videre til næste generation. Generationerne før os er måske blevet tvunget til at træffe nogle dumme beslutninger, men vi skal prøve at tage nogle bedre beslutninger i dag, så vi giver en levedygtig branche videre.”
Han forklarer, at der var langt bedre tid til at lave et ordentligt stykke arbejde, da han startede i lære – og at man i dag ofte er tvunget mellem den faglige stolthed og at kunne følge med de ordrer, de vælter ind.
“Jeg stiller mig ikke tilfreds med bare lige at løbe den hjem de næste par år. Vi skal sikre bedre vilkår til dem, der kommer efter os.”
Føles som et spark i skridtet
Og helt centralt er det her for Daniel Heinze, at pladeværksteder og autolakerere bliver bedre til at stå sammen – og sammen etablerer et mere bæredygtigt og ligeværdigt samarbejde med forsikringsselskaberne, hvor afregningen modsvarer ydelserne.
“Vi autolakerere og pladesmede er i de senere år blevet bedre til at stå sammen i stedet for at gå efter hinanden – og det skal vi blive endnu bedre til,” siger han.
For ligesom autolakerere døjer med eksempelvis udgifter til fragt, er det samme gældende med gratis lånebiler, opgørelse af totalskader og reservedele uden avance for værkstederne.
“Og samtidig kan vi se på de fuldstændig sindssyge milliardoverskud, som forsikringsselskaberne leverer. Det føles som et spark i skridtet,” siger han.
“Så vi skal forene os, pladesmede og autolakerere. Vi skal gøre op med, at vi bare skal gøre, hvad der bliver sagt, at vi bare skal gøre det hurtigt, og at vi bare skal gøre det uden at stille for mange spørgsmål. Vi skal kræve vores ret – og vi skal stå sammen.”
Og derfor skal samarbejdet med forsikringsselskaberne laves om.
Ønsker mere ligeværdigt samarbejde
“Vi ønsker jo ikke en kamp imod forsikringsselskaberne – det er dem, der giver os arbejde – men vi ønsker et ligeværdigt samarbejde, hvor både autolakerere og pladesmede bliver behandlet ordentligt og afregnet korrekt. Samarbejdet skal være til fordel for alle parter,” slutter Daniel Heinze.
Hans opråb bakkes op af AutoBranchen Danmarks eftermarkedschef Nicky Bobak:
“Det er godt at se, at flere og flere lakerere og pladeværksteder stiller sig frem og kræver handling. For den nuværende situation er uholdbar og der er brug for et mere balanceret samarbejdet mellem forsikringsbranchen og skadesbranchen,” siger han.
Aktuelt har AutoBranchen Danmark foreslået, at myndighederne efterforsker forsikringsselskabernes misbrug af købermagt, af Autotaks’ monopol samt en stribe andre forhold i forsikringsselskabernes samarbejde med skadesbranchen.
Myndighederne tager stilling til, om efterforskningen skal påbegyndes og hvad den skal indeholde inden længe – formentlig allerede i slutningen af maj.
Kontakt
