Jura

Webinar: Medlemmer blev opdateret på momsregler

AutoBranchen Danmark har afholdt webinar om momsreglerne for autobranchen. På webinaret blev der blandt andet diskuteret salgsmoms, brugtmoms og fakturakrav.

Den 26. maj deltog 43 medlemmer af AutoBranchen Danmark i webinaret om moms. På webinaret fortalte advokat og partner hos Bachmann Partners Diana Mønniche om de momsregler, som autobranchen skal være opmærksomme på. Det gælder fx:

  • Hvornår de almindelige momsregler skal anvendes.
  • Momsfrit salg af brugte biler.
  • Hvornår momslovens § 30 om reduceret
  • Moms kan anvendes.
  • Hvornår må du anvende brugt momsreglerne?
  • Fakturakrav ved salg
  • Fakturakrav ved køb
  • Hvilke betingelser skal være opfyldt for at anvende
  • udlægsreglerne i relation til moms?

Undervejs spurgte medlemmerne ind med specifikke spørgsmål til reglerne i netop de tilfælde, der er relevante for deres forretninger. Der kom bl.a. spørgsmål til moms på reservedele købt fra forsikringsselskaber, moms på biler og reservedele fra Tyskland, der midlertidigt sænkede momsen, og moms på biler købt på auktion.

Moms er højaktuelt pga. nye EU-regler

Den 1. juli 2021 træder nye momsregler i kraft i EU. De nye regler gælder for virksomheder, herunder bilforhandlere der beskæftiger sig med fjernsalg af varer fra Danmark til privatpersoner inden for EU-landene. Virksomhederne kan nu registrere sig til en frivillig ordning, som gør det nemmere at indberette og betale moms ved salg til private i EU-landene.

MOSS-ordningen erstattes med OSS-ordningen

Hidtil har reglerne for danske bilforhandlere, som sælger køretøjer til privatpersoner i udlandet, været, at virksomheden skulle lade sig momsregistre og betale moms i de EU-lande, der bliver solgt biler til, hvis salget har oversteget grænsen for fjernsalg, der varierer mellem 25.000 EUR og 10.000 EUR. One Stop Moms-ordningen er nu blevet udvidet, og fra den 1. juli 2021 indføres der en fælles beløbsgrænse for fjernsalg på 10.000 EUR, uanset hvilket EU-land køretøjet sælges til.

Med de nye regler slipper du som bilforhandler for at indberette moms til hvert enkelt EU-land, du sælger køretøjer til, i stedet kan du nøjes med at være registreret i Danmark i forbindelse med One Stop Shop-ordningen.

Hvis du som bilforhandler allerede er registreret efter MOSS-ordningen, vil du automatisk blive overflyttet til OSS-ordningen fra 1. juli. 2021.

Kontakt

Juridisk hotline