Elbiler

Autobranchen fandt nye mestre ved DM i Skills

[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_text]Autolakererne, personvognsmekanikerne og karrosseriteknikerne fik kåret nye mestre ved DM i Skills, som sluttede lørdag i Messecenter Herning.

Lasse Poul Juulsgaard Karlsen er i lære som personvognsmekaniker, og lørdag gav han baghjul til de øvrige lærlinge i konkurrencen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle kåre de mange vindere i 42 forskellige håndværksfag.

Lasse Poul Juulsgaard Karlsen er ansat hos Lemvig Autoteknik, hvor ejer Peder Kallestrup tager det som et stort skulderklap til hele virksomheden, at lærlingen løber med sejren.

”Jeg er godt nok mester, men det er de andre, som går sammen med lærlingen til dagligt. Lasse har arbejdet utroligt godt, og det er vi stolte af på hele værkstedet. Det viser også, at vi gør det rigtige. Hos os bliver man ikke uddannet ved bare at se på – man skal arbejde – og vores medarbejdere er utroligt dygtige til at lære fra sig,” siger Peder Kallerup og peger på, at konkurrencen er hård, så man skal skille sig ud, hvis man vil gøre en forskel.

”Kundekredsen er ikke så stor herude i Vestjylland, så kvalitet og grundighed ligger dybt i vores DNA. Hvis vi ikke leverer noget, som er i orden, kan vi ikke beholde kunderne,” siger han.

Nordjylland tog to titler

Lørdag fik også karrosseritekniker Niklas Jensen ord for, at han er denne årgangs bedste i sit fag. Hans arbejdsgiver Pedersen og Nielsen A/S er vant til vindere. Sidste års deltager ved World Skills i Dubai, Sander Andersen, var også udlært herfra. Han var dog fra Randers, mens Niklas Jensen har sin daglige gang i afdelingen i Aalborg.

”Vi er rigtigt stolte over Niklas’ præstation,” siger hans nærmeste chef Morten Poulsen.

”Vi lægger meget energi i, at lærlingene lærer noget. De skal ikke bare gå rundt og feje. Det er standard i hele vores virksomhed, at nogle en lærling kommer tilbage fra skolen, skal der også være udfordringer, som passer til,” siger Morten Poulsen.

En test før svendeprøven

Stefan Fjellerad fra Sundsholmens Autolakering i Nørresundby løb med sejren blandt autolakererne og fik overrakt sin pris af statsministerenlørdag eftermiddag.

”Det var en oplevelse. Det var sjovt”, siger Stefan Fjelland, som først og fremmest stillede op med et andet formål end at vinde:
”Jeg ville egentlig bare prøve at mærke en eksamenssituation inden jeg skal til svendeprøve i maj. Og så kunne det var være meget rart at se, om jeg var dygtig, eller det bare er noget, mester går og siger,” fortæller Stefan Fjellerad med et glimt i øjet.

Hos Sundsholmens Autolakering er mester Jeppe Huus stolt, men ikke overrasket over, at Stefan Fjellerad løb med titlen.
”Hos os har han virkelig fået lov at prøve noget som lærling. Hvis ikke han kan det samme som vores øvrige medarbejdere, så kan vi jo ikke bruge ham på den lange bane,” siger Jeppe Huus.

”Det første halve år koster det nogle penge, at lærlingen arbejder langsomt og begår fejl, men derefter betaler det sig, og Stefan er virkelig dygtig og gjorde det rigtigt flot i konkurrencen. Det er selvfølgelig også et godt rygstød for os,” fortsætter han.

DM i Skills havde 42 håndværksfag repræsenteret over de tre dage i Herning. Næste års DM i Skills finder sted i Næstved i april 2019.[/fusion_text][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ last=”yes” spacing=”yes” center_content=”no” hide_on_mobile=”no” background_color=”#c1c1c1″ background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” hover_type=”none” link=”” border_position=”all” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”solid” padding=”25px” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”0″ animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” class=”” id=””][fusion_text]

ABAF ønsker tillykke

AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF) har bestyrelsesposter i Malerfagets Faglige Fælles Udvalg (MFFU) og vognmaleroverenskomstens kompetencefond MALKOM. Via både MALKOM og MFFU har ABAF bidraget med over 300.000 kroner til autolakerernes deltagelse i Skills i 2018 og 2017:
”Først og fremmest ønsker jeg Stefan og Sundsholmens Autolakering stort tillykke med sejren. Vi er enormt glade for, at eleverne udviser den ildhu, der skal til for at være med i sådan en konkurrence, og vi er glade for den støtte, som vores medlemsvirksomheder udviser, når de sender deres elever afsted. Når vi bidrager med over 300.000 kroner, er det fordi, at det har topprioritet – både at skaffe nye elever til faget og til at inspirere de nuværende elever til at dygtiggøre sig mest muligt,” siger Marietta Bak Seemholt, der er direktør i AutoBranchens ArbejdsgiverForening og fulgte konkurrencerne tæt i Herning.[/fusion_text][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]