Persondata

Autolakereruddannelsen fortsætter på uændrede vilkår i 2020

professional repairman worker in automotive industry grinding metal body car with sparks

Risikoen var overhængende for en kvoteordning på autolakereruddannelsen i 2020, men også i 2020 er der frit optag af elever på landsskolen i Silkeborg.

AutoBranchen Danmark har kæmpet for situationen i samarbejde med College360 og bistået af Malerfagets Faglige Fælles Udvalg argumenteret for, at uddannelsen kører uændret videre.

”Det er en glædelig nyhed og vigtigt for branchen, at vi ikke skulle kæmpe med sådan et benspænd, at der var begrænset optag på uddannelsen. Vi ved, at autolakererne har hårdt brug for arbejdskraft, så der er ikke brug for færre, men flere elever”, siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

På College360, er uddannelseschef Jesper Vang Falkenberg også overordentligt tilfreds med, at autolakereruddannelsen fortsætter uden kvote.

”Det er meget vigtigt, at vi ikke mister elever. Der er brug for eleverne derude. Nu er det nødvendigt, at virksomhederne søger lærlinge enten selv eller i samarbejde med os. Og de skal ansætte deres lærlinge så tidligt som muligt – gerne inden Grundforløb 2”, siger Jesper Vang Falkenberg, der i begyndelsen af 2020 kan slå dørene op for en ny skole for autouddannelserne i Silkeborg.

Læs mere om uddannelsen og om skolernes arbejde for flere i elever på både lak- og karrosseriområdet i næste udgave af medlemsbladet Lak & Karrosseri. Bladet postomdeles til AutoBranchen Danmarks medlemmer i næste uge (uge 38). Her får du blandt andet også et bud på, hvordan du skriver en fængende jobannonce, og hvordan du kan sikre dig en plads i ansøgernes bevidsthed.