Autotaks

Autotaks-kurser klæder dig på til at sikre de ekstra procenter 

Efter stor interesse for AutoBranchen Danmarks kurser i Autotaks er der nu kommet endnu et kursus i kalenderen, som kan være med til at pudse dine takseringsevner af.

AutoBranchen Danmark holder løbende kurser i Autotaks, hvor man både som nybegynder og øvet kan få tips og tricks til at sikre korrekt taksering af bilerne. 

Det sidste af forårets kurser var på College360 i Silkeborg, men på grund af stor efterspørgsel er der nu tilføjet et ekstraordinært kursus her inden sommerferien.  

Det bliver 14. maj på Skjerns tekniske skole.

En af dem, der deltog på mødet på College360 var Simon Langkilde fra Nielsen Car Group.  

Han er skadesrådgiver på værkstedet og deltager i Autotaks-kurset for anden gang, siden han startede som trainee, og han har oplevet, hvordan værkstedet laver flere opgaver på egen regning, fordi forsikringsselskaberne enten ikke vil betale eller man ikke er klar over, at man kan tage betaling for den givne opgave.  

“Derfor er det godt at få gennemgået, hvilket værktøjer man har, så man får det hele med på rapporterne,” siger Simon Langkilde, der altså deltager i Autotaks-kurset for andet gang.

Simon Langkilde fra Nielsen Car Group var med til Autotaks-kursus for anden gang

Og det er netop det – en gennemgang af mulighederne i Autotaks – der er meningen med kurserne, forklarer AutoBranchen Danmarks forsikringskonsulent Jørgen Petersen, der er den ene af underviserne.  

Erfaringer viser gevinst for alle

“Forsikringsselskabernes taksatorer kan jo stadig afvise rapporterne, men på kurserne gennemgår vi alle typiske reparationer, så kursisterne i hvert fald ved, hvad de har ret til at få betaling for – og så de også får forbedret deres argumenter til når snakken skal tages med taksatoren,” siger han. 

“Selvom vi har mange kursister, der har brugt Autotaks i en årrække, er der altid en funktion eller et tillæg, som de måske ikke lige kendte. Det er i hvert fald vores erfaring fra de mange kurser, vi har afholdt, og dermed kan en kursusdag været givet godt ud, så man kan sikre ekstra indtjening, når man kommer hjem til værkstedet,” siger Jørgen Petersen videre.  

Udover kurser i Autotaks har AutoBranchen Danmark også fokus på, at karrosseriværkstederne bliver bedre til at taksere lakdelen af reparationerne, hvilket tit kan volde problemer.  

Derfor afholder AutoBranchen Danmark såkaldte fyraftensmøder om taksering, hvor lakerere kan invitere deres værkstedskunder til en snak om taksering og det generelle samarbejde, og hvor AutoBranchen Danmarks konsulenter holder oplæg.  

Hvis du er interesseret i fyraftensmøderne, kan du kontakte AutoBranchen Danmarks eftermarkedskonsulent Lars Baun Vilhelmsen, der også er blandt underviserne på Autotaks-kurserne.  

Kontakt

Nicky Bobak

Eftermarkedschef- og Brugtvognsekspert

Rune Langhoff Sørensen

Eftermarkeds- og klimakonsulent

Lars Baun Vilhelmsen

Eftermarkedskonsulent

Jørgen Petersen

Forsikringskonsulent