[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_text]EU indskærper reglerne til at bekæmpe hvidvaskning, og det får betydning for en lang række danske virksomheder. Inden for autobranchen er det udbydere af finansiel leasing, som kan komme i søgelyset. Det sker som del af lovforslaget L 205, som udspringer af det femte hvidvaskdirektiv, der skal implementeres i dansk ret senest 10. januar 2020.
Men det er yderst vigtigt, at virksomhedsejere og leasingselskaber sætter sig ind reglerne for blandt andet forsyningspligt, ajourføringspligt og tvangsopløsning. Det fortæller Ida Nynne Daarbak Jensen, der er jurist hos AutoBranchen Danmark.
”Som udgangspunkt får lovændringen kun betydning for de af vores medlemmer, som beskæftiger sig med og tilbyder finansiel leasing. Det er nemlig kun finansielle virksomheder, der er omfattet af hovedparten af hvidvasklovens bestemmelser”, fortæller Ida Nynne Daarbak Jensen fra AutoBranchen Danmark.
Ejerforhold
Med lovforslaget foreslås det også at justere i selskabslovens § 58 a med et nyt stk. 2 om at enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer et selskab, efter selskabets anmodning skal forsyne selskabet med oplysninger om pågældende ejerforhold, som er nødvendige for selskabets identifikation af reelle ejere.
Selskabets ’reelle ejere’ skal forsyne selskabet med oplysninger, som er nødvendige for selskabets opfyldelse af sine pligter til at indhente og opbevare oplysninger om sine reelle ejere herunder oplysninger om den reelle ejers rettigheder.
“Lovændringen er vigtig, fordi det vil betyde en endnu større fokus på identifikation af reelle ejere af selskaber, og en endnu større administrativ byrde for vores medlemmer. Men det er en byrde, som ikke kan undgås”, siger Ida Nynne Daarbak Jensen fra AutoBranchen Danmark.
Tvangsopløsning
Siden 1. juli 2018 har det været muligt for Erhvervsstyrelsen at anmode skifteretten om opløsning af et selskab, hvis firmaet ikke har registreret sine reelle ejere i henhold til den nuværende bestemmelse i selskabsloven. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at sende selskaber til tvangsopløsning, hvis selskabernes registrering af reelle ejere er mangelfuld eller ukorrekt, eller hvis opbevaringspligten i selskabsloven er misvedligeholdt.
Men det vil lovforslaget ændre, så der bliver indført hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om tvangsopløsning af et selskab, hvor man konstaterer mangelfulde eller ukorrekte registreringer og tilfælde, hvor der ikke er opbevaret dokumentation eller at denne er mangelfuld. Alt i alt er der tale om en klar skærpelse, mener Ida Nynne Daarbak Jensen fra AutoBranchen Danmark.
“Konsekvensen er, at et selskab kan tvangsopløses ved mangelfuld eller ukorrekte registreringer. Eller hvis virksomheden misvedligeholder opbevaringspligten. Det er en klar skærpelse, som rammer erhvervslivet, nærmere bestemt virksomheder med finansiel leasing”, forklarer juristen fra AutoBranchen Danmark.
Det fremgår videre i bemærkningerne, at tvangsopløsning som sanktion i tilfælde af mangelfuld registrering, manglende eller mangelfuld opbevaring af dokumentation alene vil anvendes som sidste udvej, idet reaktionen i første omgang vil være, at der bliver rettet henvendelse til selskabet med henblik på udbedring af det mangelfulde forhold, hvor der fastsættes en frist for berigtigelse heraf.
Det er også vigtigt at nævne, at der i lovforslaget vil blive indført en bestemmelse om, at selskaber mindst én gang årligt skal undersøge, hvorvidt der er ændringer til de registrerede oplysninger om reelle ejere. Videre følger det, at resultatet af denne årlige undersøgelse skal fremlægges på et møde, hvor det centrale ledelsesorgan godkender årsrapporten.
[/fusion_text][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][fusion_tagline_box backgroundcolor=”” shadow=”no” shadowopacity=”0.7″ border=”1px” bordercolor=”” highlightposition=”top” content_alignment=”left” link=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_shape=”” button_type=”” buttoncolor=”” button=”” title=”Tidsplan for lovforslaget” description=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”0″ animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” class=”” id=””]Lovforslaget er efter 1. behandlingen den 13. marts 2019 nu henvist til udvalgsbehandling. Da lovforslaget som nævnt skal tjene som implementering af det 5. hvidvaskdirektiv samt en delvis udmøntning af politiske aftaler på området, vil der formentlig kun blive foretaget begrænsede – om nogen – ændringer inden lovforslagets endelige vedtagelse.[/fusion_tagline_box][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]
