Ingen, der besøger Mosegaards Autolakering i Bramming, kan være i tvivl om, at det her er lysten, der driver værket. Den faglige stolthed er dybt forankret i alle lokaler – lige fra storvognskabinerne og helt ind på kontorgangen, der er udsmykket med massevis af magasinforsider, hvor lastbiler, der er malet hos Mosegaards, vises frem.
Mosegaards Autolakering fejrede sidste år 50-års jubilæum og beskæftiger i dag omkring 18 medarbejdere – og fra tidligere også at have haft fokus på personbiler, bliver næsten alle kræfter i dag brugt på storvognslakering.
95 procent af det, der bliver arbejdet med, er således storvognslakering, mens personvognsdelen er solgt fra.
“Jeg gad ikke male røde forskærme længere. Arrogancen fra forsikringsselskaberne var komplet uudholdelig, når det kom til personbiler. Vi vil bruge vores tid på noget, der gør os glade,” forklarer indehaver Frank Mosegaard, der selv blev udlært i 1983 og overtog virksomheden efter sin far et par år senere.
Og her hos Mosegaards Autolakering er det ikke usædvanligt, at en lakering tager 350 timer og op efter – alt inklusiv. Langt de fleste opgaver inkluderer også skiltearbejde i stort omfang, og der er tilmed en ansat, der har ansvaret for at håndmale illustrationer på lastbilerne. Han hedder Ray Hill, og kunstner er måske i virkelighed et mere rammende ord for hans jobbeskrivelse: En lastbil fra Aarhus blev således både udsmykket med kunstmuseet Aros og højhus-vartegnet Isbjerget – og fangede derefter de aarhusianske politikeres interesse som rullende reklamesøjle for Smilets By.
Skal ose af faglig stolthed
“Vi går på arbejde hver eneste dag for at levere håndværk af høj kvalitet. Det er slet ikke noget, vi diskuterer. Det hele skal ose af faglig stolthed,” fortæller Frank Mosegaard.
Og rygtet om Mosegaards flotte arbejde har da også spredt sig fra de utallige forsider på Lastbilmagasinet. Faktisk i en sådan grad, at såkaldte truckspottere – ofte unge mennesker, der elsker lastbiler og filmer dem til sociale medier – dukker op på adressen for at se lastbilerne, når de ruller ud af kabinerne og kommer helt frisk fra fad.
“Vi har været nødt til at sige til dem, at det altså er vognmændene selv, der skal have love til at vise bilerne frem selv først. Men det er jo fedt med interessen,” siger Frank Mosegaard.
Og det er ikke kun interessen fra truckspotters, der er stigende. Markedet for storvognslakering bliver også større og større, oplever man hos Mosegaards Autolakering.
Det er selvfølgelig positivt, men hvis den faglige stolthed også skal trives i fremtiden, skal der gøres en indsats, lyder det.
Eksempelvis bør lakereruddannelsen på College360 i Silkeborg, der som bekendt er det eneste uddannelsessted for autolakerere, prioritere storlakering, siger Carsten Vilster, der er leder af lastvognsafdelingen hos Mosegaards Autolakering.
“Vi skal have styrket vores del af branchen,” siger Carsten Vilster.
I dag står de enkelte storvognslakerere nemlig med en stor del af ansvaret for at sikre deres arbejdskraft. Hos Mosegaards Autolakering har de i dag fire lærlinge, der er yderligere to skrevet op på venteliste og man rekrutterer ofte selv ved først at prøve de unge mennesker af som fejedrenge. Så det er et ansvar, man gerne løfter.
Men når eleverne kommer på skolen, er der ingenting, der gør dem til bedre storvognslakerere. Faktisk bliver deres lærlinge bedømt hårdere end lærlinge, der har fokuseret på personbiler. Og det bør laves om, siger Carsten Vilster.
“Det er vigtigt for at sikre, at vores fag også har dygtig arbejdskraft i fremtiden,” siger han.
Hos Mosegaards Autolakering har man bevidst valgt mesterlære, så lærlingene kan være så mange timer på værkstedet som muligt. Men man savner alligevel, at skolen tager deres del af branchen mere alvorligt.
“Som det er i dag, er det os selv, der skal opfinde det hele,” lyder vurderingen fra Carsten Vilster, der efterlyser, at andre i storvognsbranchen også rejser samme problemstilling for skolen.
Jo flere jo bedre
Frank Mosegaard og Carsten Vilster har dog ikke tænkt sig at sidde på hænderne, indtil det måtte ske. De har også en vision om en erfa-gruppe for storvognslakerere, hvor man kan mødes, udveksle erfaringer, snakke taksering og i det hele taget få deres del af branchen til at arbejde bedre sammen.
“Jo flere vi er, der står sammen, jo bedre. Vi skal sammen løfte branchen fagligt,” siger Carsten Vilster.
For målet er klart: At sikre at Mosegaard Autolakering også i fremtiden kan male storvogne, der vækker opsigt i hele landet – og så medarbejderne kan levere nogle resultater, de kan være stolte af.
“Når man ser på autolakering af personbiler, er man jo i fuld gang med at slide nogle mennesker fuldstændig op. Omkostningerne er stukket af, afregningen følger ikke med, og det er pinedød nødvendigt med et højt tempo, der undergraver kvaliteten,” konstaterer Frank Mosegaard.
“Forsikringsselskaberne tjener milliarder på motorforsikringerne. Men hvis de kunne give bare en halv milliard tilbage til skadesbranchen, kunne der komme nogle investeringer, så man kan skabe noget, der også kan holde i fremtiden,” siger han, mens han dog understreger, at han har den største respekt for de unge autolakerere, der starter op i branchen for personvognslakering i dag – og bare klør på.
“Det må jo også være i forsikringsselskabernes interesse at fremme investeringslysten, så vi har en god branche i fremtiden, hvor man kan fastholde medarbejderne. I dag er det for stresset, og når en autolakerer forlader faget, kommer de jo sjældent tilbage,” siger han.
Hos Mosegaards Autolakering er man dog tilfreds med sit fokus på storvogne:
“Vi har et fantastisk team, vi øver os hver dag. Vi har trofaste kunder og fantastiske leverandører, der lytter – og det gør os alle sammen bedre.”
Og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Hvilket præcis er grunden til, at der skal investeres i uddannelse og samarbejde på tværs af storvognsbranchen. Så nu er bolden givet op.
Hvis man er interesseret i at deltage i et netværk for storvognslakerere, kan man kontakte Frank Mosegaard på post@mosegaards.dk
Dette er en artikel fra AutoBranchen Danmarks medlemsmagasin Eftermarkedet. Hele magasinet kan læses her.
Kontakt
