Der er egne af landet, hvor det er markant lettere at lade sin elbil op, mens der i andre områder er langt mellem ladestanderne. Nyt kort afslører de geografiske forskelle. Én befolkningsgruppe har særlige problemer.
På et år er antallet af offentlige ladestandere i Danmark tæt på at være blevet fordoblet.
Alligevel afslører et danmarkskort, at der stadig er store bare pletter i Danmark, hvor det er svært at få sin elbil ladet op, hvis man ikke selv gør det derhjemme. Og det afslører en helt klar tendens, når man kigger på mulighederne for at få sin elbil ladet op – afhængigt af om man bor i storbyen eller på landet.
Det mærker den 37-årige Maria Hovedskou Viinberg fra den lille by Arnborg ved Herning. Hun har for nylig valgt at købe sin første elbil – en Kia e-Niro.
»Der er helt klart for få hurtigladere. Det er dem, som jeg har brug for, når jeg er ude. Dér har jeg ikke brug for, at det tager lang tid, når jeg skal lade,« siger Maria Hovedskou Viinberg.
Ifølge en rapport fra Autobranchen Danmark, FDM og Tekniq Arbejdsgiverne var der i første kvartal 2022 5.935 offentlige ladepunkter i Danmark. Det tal var i første kvartal 2023 steget til 10.910 ladepunkter. Heraf var knap hver 10. offentlige lynladepunkter, mens resten altså var ladestandere, hvor det tager mange timer at få ladet sin bil helt eller bare tilnærmelsesvis helt op.
Alligevel er der mange kommuner, hvor der ikke engang er bare ét ladepunkt pr. 1.000 indbyggere. Det gælder f.eks. Vallensbæk, Skive, Gribskov, Allerød og Favrskov, der er de kommuner, som ligger helt i bund.
Til sammenligning har Fanø, Frederiksberg, Tårnby og København alle flere end fire ladestandere pr. 1.000 indbyggere.
Gitte Seeberg, direktør i Autobranchen, mener, at kortet dokumenterer en skæv geografisk fordeling af mulighederne for at lade sin elbil op, når man er ude at køre.
Ifølge hende er der egentlig mange ladestandere i Københavnsområdet, men jo længere vestpå man kommer, jo færre er der.
»Det problematiske er, at hvis man ikke kun skal til Aarhus eller Aalborg, men f.eks. til Hirtshals, er man virkelig på bøhlandet, så er der ikke meget at komme efter. Hvis man bare færdes i København, kan det godt være, at man kan finde en løsning, men det her er jo ikke bare et Aarhus- eller københavnerfænomen. Elbilerne skal ud alle steder,« siger hun.
For Gitte Seeberg er det naturligt, at der er flest ladestandere i f.eks. de store byer, fordi mange bor i lejligheder, og der derfor er brug for flere ladestandere. Men der er alligevel for få ladestandere også dér.
Så selv om antallet er fordoblet, er der ifølge jer stadig for få?
»Ja, for i de første fem måneder af i år er der solgt flere end dobbelt så mange elbiler sammenlignet med samme periode sidste år. Og vi tror, at det vil gå endnu hurtigere.«
For hende er situationen med ladestandere nogenlunde fornuftig langs hovedvejene, mens der er alt for langt mellem ladestanderne i de ydre egne af landet – f.eks. i sommerhusområderne.
Lader derhjemme
Marie Hovedskou Viinberg arbejder som socialpædagog ved Herning Kommune og kører bl.a. på grund af sit arbejde mellem 20.000 og 25.000 kilometer om året.
Hendes Kia e-Niro har hun valgt at købe brugt. Den er fra sidst i 2021 og har kostet omkring 300.000 kr., men så har den også både træk og vinterdæk.
Marie Hovedskou Viinberg har, indtil hun købte elbilen, kørt i dieselbil og været glad for det.
Men hun ønskede en lidt større bil.
Derfor undersøgte hun markedet og blev hurtigt enig med sig selv om, at det var for dyrt med en hybrid. Den kører ikke så langt på el, og som hun formulerer det »overhovedet ikke særlig ret langt« på literen, når eldelen slår fra.
»Derfor blev jeg mere nysgerrig på en ren elbil og kunne hurtigt se, at jeg kunne spare en del penge ved at gå fra en dieselbil til en elbil. Så det kombineret med, at det er den vej, man skal, gjorde udslaget,« forklarer Maria Hovedskou Viinberg.
På sit arbejde kører hun en del rundt i selve Herning og på længere ture, når hun skal besøge borgere i andre dele af kommunen.
Netop Herning Kommune er én af de kommuner, der har færrest offentlige ladestandere pr. indbygger. I kommunen står der 0,9 ladestander pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning findes der på Frederiksberg i København 5,2 ladestandere pr. 1.000 indbyggere.
Det vigtigstr for Marie Hovedskou Viinberg er, at hun kan lade hjemme, derfor har hun valgt at sætte en ladestation op ved sit hus og tegne et opladningsabonnement. Også selv om det måske ikke er den billigste måde at lade op på.
Se Jyllands-Postens kort over kommuner med mange og få ladestandere på deres hjemmeside
Forslag til forbedring
Chefkonsulent Ilyas Dogru, FDM, er enig i, at der i områder af Danmark er for få ladestandere, omend han ikke er så bekymret for den fremtidige udvikling.
Ifølge ham er der fire meget forskellige udfordringer i forhold til mulighederne for at lade elbiler i Danmark:
»Du kan i dag rejse på tværs af landet uden problemer. Langs statsvejnettet er man i fuld gang med at etablere ladestandere, og det går så godt, at man formentlig ikke får brug for al den støtte, som staten har afsat,« siger Ilyas Dogru.
»I byer som København og Aarhus er der til gengæld rift om ladepladserne. Her er man kommet ganske sent i gang med at opsætte ladestandere. Men nu har kommunerne sendt opgaven i udbud, så det bliver formentlig også løst,« lyder vurderingen.
FDM er dog enig med Autobranchen i, at udkantsområderne og nogle af de store turistområder, hvor der typisk er mange sommerhuse, er problematiske.
»Hvis man f.eks. kigger på Vestjylland, ser det skidt ud. Men en del af forklaringen her er, at mange har mulighed for at lade bilen op hjemme. Til gengæld har markedet endnu ikke set en fidus i at sætte offentlige ladestandere op ret mange steder. Men rigtig mange, der tager på ferie, ønsker at have mulighed for at lade deres elbil op der, hvor de holder ferie – både danskere, tyskere og nordmænd,« siger Ilyas Dogru.
»Jeg ville derfor næppe holde elbils-ferie i Skagen, fordi der her er ganske tørt, hvad angår ladestandere.«
Det sidste store område, hvor der er mangel på ladestandere, handler om alle dem, der bor i etageejendomme, andelsboliger og lignende. Som det er i dag, har tre af fire mulighed for at lade hjemme, mens én af fire ikke har.
»Især boligforeninger og lignende har en stor udfordring. Derfor ønsker vi en model efter norsk forbillede, hvor man får en ret til at lade sin elbil op, og hvor staten giver støtte, så det bliver muligt,« siger Ilyas Dogru.
Undersøgelse bekræfter frygt
I en helt frisk undersøgelse, som Autobranchen har lavet blandt autoforhandlerne, er både elbilernes rækkevidde og frygten for ikke at kunne lade sin elbil op markante bekymringer hos de kunder, som overvejer en elbil.
Eksempelvis angiver 81 af 114 adspurgte forhandlere, at elbilers korte rækkevidde er en primær årsag til, at kunder fravælger elbiler. 43 forhandlere angiver for dårligt netværk af offentlige ladestandere som årsag til kundernes fravalg.
Samtidig svarer 68 af forhandlerne, at der skal længere rækkevidde til for at kunne sælge flere biler. 56 af forhandlerne svarer, at der skal et bedre netværk til for at kunne sælge flere biler.
I alt svarer 65 pct. af forhandlerne nej til, at der er ladestandere nok i deres lokalområde.
»Hvis man gerne vil have indfriet politikernes mål om 1 mio. grønne biler inden 2030, er man nødt til at fjerne de barrierer, der får folk til ikke at købe en elbil,« siger Gitte Seeberg.
I alt har Autobranchen, FDM og Tekniq Arbejdsgiverne lavet 20 konkrete anbefalinger til, hvordan opstillingen af ladestanderne kan gå hurtigere.
Foruden at indføre laderet i i boligforeninger bør det bl.a også gøres muligt skattefrit at lade op på arbejdet og dele udbuddene af ladeområder op i mindre portioner, så flere selskaber kan byde ind, og konkurrencen mellem selskaberne øges.
John Dyrby Paulsen, direktør for Dansk e-Mobilitet i Greenpower Denmark, mener, at udviklingen i antallet af offentlige ladestandere går fornuftigt og reelt hurtigere end udviklingen i antallet af elbiler. Han mener også, at det er »helt naturligt«, at der er forskel på, hvor mange ladestandere der er i de forskellige egne af landet, omend han anerkender, at der er områder af Danmark, hvor der ikke nok.
De offentlige ladestandere er vigtige, men bliver dog ifølge ham ikke den primære kilde til opladning for de fleste elbiler.
»Mere end to af tre danskere kan lade derhjemme, og det er både lettere og billigere at lade op dér,« siger han.
Dansk e-Mobilitet arbejder for, at al transport på de danske veje elektrificeres, så den den grønne omstilling accelereres.
Vil gerne på langfart
Marie Hovedskou Viinberg vil også bruge sin elbil til ferier og længere ture. Hendes elbil har en angivet rækkevidde på 450 km. Dermed vil hun reelt ikke kunne køre frem og tilbage til f.eks. København uden at skulle lade op. Dér vil hun bruge bilens app for at finde ladestandere undervejs.
Anderledes sværere ser det ud for hende, når hun skal på ferie i Jylland, eller når hun besøger kæresten, der bor ved Skive. Netop Skive har næstfærrest offentlige ladepunkter i Danmark. Her er der blot 0,3 ladepunkter pr. 1.000 indbyggere.
»Dér er der absolut ingenting. Det er meget, meget begrænset. Til mit normale behov har jeg nok kapacitet, men skal jeg køre motorvej, suger den jo endnu mere strøm,« siger Marie Hovedskou Viinberg.
Hun er i gang med at undersøge mulighederne for opladning i hendes sommerferie, der i år lægges bl.a ved Børkop. Og ved Hvidbjerg Strand.
»Der er der heller ikke meget at gøre med derudad. Der skal jeg også køre et stykke for at finde en lader. Det er ikke så ligetil med planlægning, som når man har en dieselbil. Jeg bliver nødt til at finde et sted, jeg kan lade. Ellers bliver det rimelig meget op ad bakke.«
Hvor vil du gerne have, at lynladerne sættes op?
»Overalt. I hvert fald så de bliver spredt – f.eks. på tankstationerne. Der er mange tankstationer til rådighed for dem, der kører diesel- og benzinbiler. Det kunne være fedt, hvis de samme muligheder var til rådighed for dem, der kører elbiler,« siger Marie Hovedskou Viinberg.
