Autotaks

Nu indeholder Autotaks flere lastbiler, men husk lak og reservedele 

Forud for lukningen af Stortaks næste år, er flere lastbiler blevet en del af Autotaks. Lak og reservedelspriser skal man dog stadig selv tilføje.

Efter en testperiode med Mercedes Actros er en stribe nye lastbilmodeller tilføjet Autotaks fra 1. november, oplyser systemejer Forsikring & Pension. 

“Vi vælger at åbne for de modeller, som er tilgængelige i Autotaks allerede nu, da Stortaks, som I benytter i dag, planlægges til at lukke senest ved udgangen af 1. kvartal 2024,” lyder det fra Forsikring & Pension. 

“Det giver jer god tid til at blive bekendt med Autotaks og grafikken i Qapter,” lyder det videre.  

Fra 1. november 2023 har nedenstående lastbiler kunne benyttes i Autotaks. 

  • Volvo FH Serie 1.12->  [Kode = K FH] 
  • Volvo FH Serie 1.20 -> [Kode = K F1] 
  • MAN TGS FHS 10.07 -> [Kode = M 70] 
  • MAN TGX FHS 9.12 -> [Kode = M 81] 
  • Iveco Eurocargo 9.15 -> [Kode = W 91] 
  • Iveco Trakker III 1.13 -> [Kode = W 93] 
  • Iveco S-Way 7.19 -> [Kode = W 03] 
  • Iveco Stralis AS 6.07 -> [Kode = W 74] 
  • Iveco Stralis H/W 1.13 -> [Kode = W 94] 
  • Iveco Stralis H/S 1.13-> [Kode = W 95] 

Som nævnt er Mercedes Actros [Kode = 3 8A] allerede aktiv i Autotaks. 

Alle andre fabrikater kan vælges som fantommodel ved at benytte LASTBIL 6000 KG -> *9 som model, oplyser Forsikring & Pension. 

Husk Autotaks er vejledende

Herfra gøres der også opmærksom på, at lakering fortsat ikke er en del af beregningen og derfor skal prisen indtastes som specialkode 55 – aftalt lakpris eller som 1000-numre. 

Og det er vigtigt at huske, fastslår AutoBranchen Danmarks forsikringskonsulent Jørgen Petersen: 

“Der er ingen tvivl om, at det bliver lettere at opgøre lastbiler, efter de er kommet i Autotaks. Men man skal som altid være opmærksom på, at man får betaling for alt det, man bør få betaling for, herunder reservedele og lak. Derudover er det vigtigt at huske, at Autotaks er vejledende, så det er stadig op til dig som reparatør at afgive dit tilbud,” siger han.  

Forsikring & Pension har lavet en video, der viser hvordan man anlægger en sag på en OE-Lastbil. Videoen kan du se ved at klikke her.  

Har du spørgsmål eller oplever du problemer med taksering i Autotaks kan du som altid henvende dig til AutoBranchen Danmarks Autotakssupport på telefon 33251433 

Kontakt

Jørgen Petersen

Forsikringskonsulent