Autotaks

Nye videoguides klæder dig på til takserings-faldgruber 

AutoBranchen Danmark har offentliggjort en række nye videoguides, der giver dig og dine kolleger et bedre udgangspunkt for at sikre korrekt taksering.

Videoguides til Autotaks

Korrekt taksering er en af nøglerne til en bedre indtjening, hvad end man er autolakerer eller karrosseriværksted.  

I AutoBranchen Danmark hjælper vi hver eneste dag vores medlemmer med at lave korrekt taksering af skadesarbejdet – og du kan altid kontakte vores Autotaks-support, hvis du har brug for hjælp. 

Men vi oplever også, at der er en række reparationer, der oftere end andre volder problemer. Og derfor har vi optaget en række videoguides, der hjælper dig til korrekt taksering af reparationer, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der kan være problemer. 

Det drejer sig om følgende reparationer:  

“Som altid er der ingen garanti for, at man får den betaling i Autotaks, man har krav på, men det gælder om at være så grundig og velargumenteret i sin taksering, som muligt, når man skal bide skeer med taksatoren. Og der håber vi, at disse videoguides kan være til hjælp,” siger Jørgen Petersen, der er Autotaks-support og forsikringskonsulent i AutoBranchen Danmark.  

Udover de nye videoguides og vores Autotaks-support tilbyder AutoBranchen Danmark også en række andre medlemsydelser, som kan hjælpe dig med taksering i hverdagen.  

Det gælder fx fyraftensmøder, hvor lakerere kan invitere deres værkstedskunder til en snak om korrekt taksering. 

“Som lakerer er man ofte ilde stedt, hvis ikke ens værkstedskunder har styr på takseringen af lakarbejdet, så derfor oplever vi, at det kan være en gevinst for begge parter, at vi gennemgår tips og tricks til en mere korrekt taksering på de her fyraftensmøder,” siger eftermarkedskonsulent Lars Baun Vilhemsen, der faciliterer fyraftensmøderne og har lang erfaring med taksering.  

Du kan se den samlede oversigt over videoguides til bedre taksering her.

AutoBranchen Danmark takker College360 for at lægge faciliteter til optagelser af videoguides. 

Kontakt

Jørgen Petersen

Forsikringskonsulent

Lars Baun Vilhelmsen

Eftermarkedskonsulent