Eftermarked

Praktikaftaler er banket i bund

Coronakrisen har været hård ved de unge mennesker, som gerne vil ind i såvel autobranchen som andre brancher. Generelt set anslår organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at kun halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne har fået praktikplads sammenlignet med sidste år.

Omtrent 14.500 elever er her i foråret nået til det punkt i deres uddannelse, hvor de skal finde sig en praktikplads til efter sommerferien. Det gælder uanset, om man vil være personvognsmekaniker, karrosseritekniker, autolakerer, frisør, tagdækker eller noget helt sjette.

Coronakrisen har imidlertid fået mange virksomheder til at holde igen med at indgå praktikaftaler, og det efterlader en række elever til en usikker tid og en usikker uddannelse.

”I marts og april har vi set en nedgang på 58 procent hos personvognsmekanikerne sammenlignet med sidste år. Vores elever indgår typisk mellem 150 og 200 praktikpladsaftaler årligt, og vi ligger langt under det niveau nu,” siger Per Johnny Nørregaard, der er uddannelseschef på TEC i Hvidovre.

På karrosseriuddannelsen har TEC oplevet en nedgang på 43 procent i marts og april i år sammenlignet med 2019.

De store fagforbund lavede i sidste uge en landsdækkende opgørelse over de indgåede praktikpladsaftaler i perioden fra den 12. marts til 29. april henholdsvis i 2020 og i 2019.

Autolakereruddannelsen er desværre ikke med i opgørelsen, men de øvrige uddannelser taler et tydeligt sprog, selv om det skal understreges, at tallene kun er foreløbige. Der kan være elever, som endnu ikke er tastet ind, eller som harr tastet forkert.

  2019 2020
Personvognsmekaniker 161 13
Lastvognsmekaniker 19 1
Karrosseriuddannelsen 19 0

”Vi opfordrer til, at staten hjælper med til at holde hånden under arbejdsmarkedet. Vi må ikke risikere, at disse unge ikke får en praktikplads og måske opgiver uddannelsen. Vi har virkelig brug for dem,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. Hun fortsætter:

”Det er kun naturligt, at virksomhederne bliver tilbageholdende i krisetider, men at være tilbageholdende er kun en kortsigtet løsning, som kan ramme branchen som en boomerang senere. Derfor er det vigtigt, at politikerne beslutter at give virksomhederne en gulerod i forhold til at ansætte elever. Det kan være en økonomisk gulerod, og det kan være en administrativ gulerod – altså at man gør det nemmere,” siger Gitte Seeberg.

Hun påpeger, at de brancher, som formår at holde fast i et godt antal praktikpladser, også kan være dem, der vinder kampen om de unge på lang sigt.

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper