Denne artikel er skrevet i forbindelse med, at vi netop har udsendt vores medlemsmagasin NYT til en lang række af forhandlere. Du kan finde hele publikationen her
Da kalenderen rundede november, havde Jens Otto Størup to års jubilæum som direktør for Motorstyrelsen.
Helt derude i vandkanten på Lauritzens Plads i Aalborg, hvor Aalborg Skibsværft lå i tidernes morgen, har han ansvaret for en medarbejderstab på rundt regnet 300. Deres fornemmeste opgave er at sikre, at registreringsafgiften bliver afregnet, som politikerne er blevet enige om på tværs af Folketinget.
”Jeg har lige budt velkommen til 50-60 medarbejdere, så det går stærkt for tiden. Vores organisation vokser i takt med, at vi flytter medarbejdere fra Høje Taastrup, Odense og Aarhus,” siger Jens Otto Størup.
Motorstyrelsen slog for alvor dørene op den 1. juli 2018. I de knap 18 måneder, der er gået siden, har autobranchen lært Motorstyrelsen at kende som en mere åben organisation, der gerne informerer og går i dialog med branchen i en større grad end tidligere. Den åbenhed kommer vi tilbage til.
For der er altid startvanskeligheder, og Motorstyrelsen har da også haft sine beregningsmodeller og andet at slås med som følge af lovændringer vedtaget på Christiansborg. Det har givet langvarig sagsbehandling og ventetid i forskellige situationer.
Motorstyrelsens fokus
Den velkendte ”Selvanmelderordning” lukker til næste sommer, og Motorstyrelsen får på den konto en stor mængde sager, som de enkelte forhandlere og eksportører tidligere selv klarede. Ordningen har haft mange huller og faldgruber og alt for mange biler har vist sig at have fejlagtige opgørelser. Derfor har politikerne besluttet at trække opgaven hjem til Motorstyrelsen.
Når man spørger Jens Otto Størup, hvor hans og Motorstyrelsens fokus vil ligge det næste halve og hele år, er det den her sag, han trækker frem.
”Jeg kan godt følge branchens bekymring over sagsbehandlingstiden,” siger han.
”Vores fokus er lige nu at gøre os så parate, at vi kan gøre sagsbehandlingen kort. Vi ved godt, at en kort sagsbehandling er vigtig for eksportørernes forretning. Ordningen havde det grundlæggende princip, at man kunne klare det hele selv ude i forretningerne. Nu skal vi lande den så godt, at de gode eksportører stadig kan drive en forretning,” siger han videre.
Semiautomatisk værdifastsættelsessystem
Jens Otto Størup lader forstå, at hans medarbejdere vil få dobbelt så mange sager ind i forhold til dem, de har i dag – eller med andre ord, hvis de har 1000 sager i dag, vil de få 2000 oveni.
Derfor genopliver han et navn, som blev nævnt første gang i 2017 – ”semiautomatisk værdifastsættelsessystem”.
”På papiret er det her et genialt værktøj – en ”maskine”, som automatisk afsøger markedet for sammenlignelige køretøjer. I dag er den proces en manuel og tidskrævende øvelse,” siger Jens Otto Størup.
”Så vil Motorstyrelsen og branchen kunne bruge samme værktøj og se på samme data. Jeg ved også, at branchen er meget optaget af det. Dem, der holder sig til reglerne – og dem er der heldigvis flest af – vil elske, at vi har samme værktøj, for har vi det, så er der grænser for, hvor galt det kan gå.”
Motorstyrelsen vil derfor i løbet af de nærmeste uger sende opgaven med at levere et semiautomatisk værdifastsættelsessystem i udbud.
”Vi ved, at der findes løsninger derude, for processen har været i gang længe. Alle, som har et system, kan byde på opgaven, og alle der mener, at kunne lave noget til os, kan også byde på opgaven. Vi skulle gerne kunne tage det i brug til foråret,” fortsætter han.
”Det vil gøre vores sagsbehandlingstid meget kortere, for så skal medarbejderne ikke bruge tiden på at lede efter data. De skal bare vurdere data.”
Vigtig forståelse for branchen
I det hele taget vil sagsbehandlingstid være et stort fokusområde hos Motorstyrelsen. Det samme vil forståelse for autobranchen og dens aktører. Omtrent 60 procent af de nye medarbejdere kommer nemlig fra andre dele af SKAT – de dele, der som en del af omstruktureringerne, rykker væk fra Aalborg.
”Alle disse medarbejdere kender systemet, men kender ikke branchen. Vi taler meget om en bils livscyklus og gør noget ud af, at medarbejderne forstår branchenog forstår, hvor vi er henne i bilens livscyklus. Vi trækker brancherelevante spillere ind for at gøre os klogere. Og endelig har vi også hentet nogle af vores medarbejdere i autobranchen. Nogen, som ville om på vores side af bordet. De skal lære sagsbehandling at kende, og vi skal lære dem det, vi kalder ”gode embedsmandsdyder”, men branchekendskabet og forståelsen for branchen, er de allerede stærke på,” siger Jens Otto Størup.
Han nævner også, at når en medarbejder har en forhandler eller eksportør i telefonen, er det vigtigt, at medarbejderen forstår den andens forretning.
”Når en forhandler vil diskutere en værdifastsættelse, er det fordi, at det er hans levebrød. Den forståelse skal vi have, om end vi selvfølgelig hele tiden skal have myndighedsbrillerne på. Men når vi har dialogen og forstår branchen, så giver det også bedre oplevelser og bedre afgørelser.”
Vejledning og kontrol
I bund og grund vil Jens Otto Størup arbejde for, at autobranchen oplever Motorstyrelsen som åben, med god kommunikation og parat til dialog. Og samtidig som en organisation, som vejleder og kontrollerer. Ikke kontroller for enhver pris, men der, hvor det er relevant.
”Jeg forventer, at vi bliver skarpere på at kontrollere og vejlede de rigtige steder. Jeg vil helst ikke forstyrre dem, som har styr på tingene. Til gengæld vil jeg kontrollere dem, der snyder,” siger han.
Det er hans håb, at man til stadighed kan finde metoder til at gøre processerne mere smidige og hurtige således, at medarbejderne kan bruge tiden til at gøre sagsbehandlingenkort og på at slå hårdt ned på fejl. Blandt andet i kraft af fem analytikere, som kan hjælpe med at gøre vejledning og især kontrol mere målrettet.
Jens Otto Størup deltog på AutoBranchen Danmarks årsdag, og han slår fast, at man vil opleve ham i flere af den slags sammenhænge, for det er vigtigt, at både han selv og medarbejderne holder sig orienteret om branchen. Det gælder, som han siger, både ”udvikling, udfordring og forretning.”
Motorstyrelsens leder har også forventninger til autobranchen. Han håber, at man vil forstå, at Motorstyrelsen er et administrativt organ og ikke et politisk organ.
”Vi kan tale med jer om vores administration, men ikke om, hvorvidt loven er god eller dårlig.”
[fusion_tagline_box backgroundcolor=”” shadow=”no” shadowopacity=”0.70″ border=”1″ bordercolor=”” highlightposition=”left” content_alignment=”left” link=”” button=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_type=”” button_shape=”” buttoncolor=”default” title=”Motorstyrelsen” description=”” margin_top=”” margin_bottom=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]
Motorstyrelsen er én af syv styrelser, som SKAT etablerede pr. 1. juli 2018 til at varetage særlige områder i stedet for ét stort SKAT. I forbindelse med udflytningen af offentlige arbejdspladser, blev det bestemt, at Motorstyrelsen skulle ligge i Aalborg.
I 2018 flyttede man arbejdspladserne fra Høje Taastrup. I 2019 fra Odense. I 2020 fra Aarhus.
Kun én medarbejder flyttede med fra Taastrup. En håndfuld flyttede med fra Odense. Fra Aarhus forventes flere medarbejdere at flytte med til Aalborg.
[/fusion_tagline_box]
