Højesteret har for nyligt taget stilling til, hvorvidt det er i strid med forskelsbehandlingsloven, funktionærloven og deltidsloven at opsige en medarbejder med den begrundelse, at fleksjobsaftalen udløb, fordi medarbejderen nåede folkepensionsalderen.
Sagen handlede om en medarbejder, der blev ansat i en virksomhed som fleksjobber grundet et behov for reduceret arbejdstid og skånehensyn.
Virksomheden fik af kommunen tilskud til 2/3 af medarbejderens løn. Dette ophørte, da medarbejderen nåede folkepensionsalderen, hvorfor virksomheden opsagde medarbejderen.
Højesteret fandt ikke, at der var tale om forskelsbehandling hverken på grund af alder eller handicap. Dette skyldes, at der var tale om et ophør af en positiv særbehandling omfattet af forskelsbehandlingslovens §9, stk. 2, hvilket i sig selv ikke kunne anses for ulovlig forskelsbehandling.
Højesteret fandt, at det var en forudsætning for ansættelsen, at virksomheden fik tilskud fra kommunen. Virksomheden blev således frifundet for usaglig opsigelse efter funktionærloven, da grundlaget for opsigelsen sagligt kunne begrundes i virksomhedens og medarbejderens forhold. Det betød samtidig, at virksomheden blev frifundet for medarbejderens krav om godtgørelse.
Derudover anførtes, at opsigelsen ikke rejste spørgsmål om forhold omfattet deltidsloven.
Dommen viser, at hvis ansættelsesforholdet er indgået ud fra den helt klare forudsætning, at der ydes tilskud til virksomheden af kommunen, vil ophøret af tilskuddet kunne medføre, at grundlaget for ansættelsen kan anses for bortfaldet.
