Optimisme udfordres af lave timepriser og pres på håndværket

Da Tom Andersen i år kunne fejre sit 40-års jubilæum som autolakerer, skete det uden en stor reception. 

“Økonomien er stram, og der er ikke plads i budgettet til at fejre den slags,” siger han og tilføjer i stedet:  

“Vi fokuserer vores kræfter på at drive forretningen.”

Og det har hans familie gjort i generationer. Tom Andersen driver nemlig OK Autolakering i Hadsund, som blev startet af hans farfar for over 75 år siden, og som foruden ham selv i dag beskæftiger tre svende, og som årligt maler mellem 1200 og 1500 skader. 

En stram økonomi er Tom Andersen dog langt fra alene om. Mange autolakerere er i disse år presset på overskudsgraden, og stigende udgifter til energi eller gratis ydelser har blandt andet været medvirkende til, at der mange steder i branchen er deciderede underskud.

For Tom Andersen har det – uanset en branche i forandring – dog altid været vigtigt ikke bare at sikre sin egen forretning, men også at engagere sig i branchen bredt set. 

Derfor har han løbende engageret sig i udviklingen af branchen, tidligere som bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark og aktuelt som aktiv i AutoBranchens Arbejdsgiverforening og i uddannelsesudvalget for autolakereruddannelsen på College360. 

Og når Tom Andersen i dag skal se på autolakererfagets fremtid, er der da også både roser og torne.

På den ene side glæder han sig over den store interesse, der aktuelt er for autolakererfaget, hvor flere og flere unge søger ind på uddannelsen. Der er samtidig en række relativt nyuddannede autolakerere, der kaster sig ud i at blive selvstændige i branchen. De går til udfordringerne med krum hals og har markeret sig med visioner for fremtidens lakbranche. Og det imponerer ham:

“Jeg har meget stor respekt for dem, der starter en autolakererforretning op i dag. De lægger mange timer for at få det til at løbe rundt. Det er en svær øvelse, og man skal virkelig være grebet af det. For man skal ikke regne på sin egen timeløn til at begynde med,” siger Tom Andersen og konkluderer:

“Det er op ad bakke, men det er også givende.”

Loyale kunder sikrer lokal maler

For på den anden side er det også en svær branche, fastslår Tom Andersen. 

Dels betyder konsolideringerne i forhandlerledet, hvor bilforhandlerne bliver større og større, at der kommer et større pres på lakererne, der forventes at levere store rabatter, lyder det:

“Vi mindre lakerere har jo ikke en chance, når det kommer til de rabatter, som de store autolakerere giver,” siger han.

“Heldigvis har vi gode og loyale kunder, der godt kan se fordelen i at have en maler i nærheden.”

Og dels er der nogle udfordringer, som er forårsaget af autolakerernes rolle som underleverandør, hvor man ikke kan forhandle på egne vegne med forsikringsselskaberne.

“Det bremser vores afregning, at vi ikke selv får lov til at forhandle vores timepriser”.

Det er i stedet overladt til værkstederne – og det er ikke altid lige nemt, siger han: 

“Jeg har nogle gode kunder, der tænker på mig, når der skal forhandles, men der er også nogen, der ikke magter at forhandle, fordi det er som at slå i en dyne, når man har med forsikringsselskaberne at gøre.”

Det betyder samlet set, at han ser en fremtid med færre lakererværksteder her i landet. Og det skyldes især én ting, siger han: 

“Timepriserne er slet ikke fulgt med inflationen og prisudviklingen.”

Han har derfor også fokus på at få sine værkstedskunder til at blive endnu bedre til at taksere malerarbejdet korrekt. 

En samlet set presset økonomi betyder, at det mange steder i branchen kan være svært at fremtidssikre forretningen og investere i nyt udstyr, er Tom Andersens analyse: 

“Vi slasker ikke rundt med pengene. Men det er alligevel svært at sætte penge af til hensættelser og vedligehold. Det er en kombination af, at de store aktører presser branchen med høje rabatter, og at forsikringsselskaberne ikke vil betale en timepris, der er rimelig.”

Fremtiden kunne se mere lys ud – men stadig optimist

Så selvom han glæder sig over den store interesse for lakererefaget, er de økonomiske aspekter ildevarslende: 

“Fremtiden kunne desværre godt se mere lys ud.”

“Min skræk er, at når jeg engang tænker på at gå på pension, så må jeg sælge bygningerne som hal og ikke som malerværksted,” siger han. 

Og det kan få konsekvenser for andre end OK Autolakering:

“For så bliver der langt til den nærmeste autolakerer for både værksteder og kunder,” siger han.

Samtidig pointerer han, at det er vigtigt, at man formår at tage godt imod alle de nye autolakerere, som i disse år bliver uddannet. For på skolen har de nok de bedste faciliteter i landet. Men ude på værkstederne er der mindre tid til håndværket og de sjove opgaver, hvor man virkelig kan bruge og forfine håndværket og kæle for detaljerne, siger han. 

“Det er blevet meget samlebåndsagtigt mange steder, og det kan måske skræmme de unge væk igen.”

Og det vil være en skam, for selvom der også er udfordringer, er der også meget, der blevet bedre, end det var engang:

“Man står ikke længere i en halv meter slibepapir. Der er meget bedre forhold i dag, end da jeg startede ud. Værkstederne er blevet meget bedre og udstyret også. Og vi har meget bedre værnemidler, end vi havde engang.”

Lakererfaget står med andre ord i et vadested, hvor man skal kæmpe for, at retningen i fremtiden bliver den rigtige: Man skal sikre afregningen, så der kan investeres i fremtiden og man skal fastholde tiden til det gode håndværk, så interessen for faget ikke forsvinder igen.

En svær opgave, kan det lyde som. Men som Tom Andersen siger:

“Jeg er grundlæggende optimistisk på fagets vegne.”

Dette er en artikel fra den seneste udgave af Magasinet Eftermarkedet. Du kan læse hele magasinet her.