Eftermarked

Seeberg: Posen med penge skal være større 

Forsikringsbranchen kan ikke blive ved med at lukke øjnene for eksploderende fragtudgifter, der truer økonomien hos landets autolakerere. De må til lommerne.

Debatindlæg Af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Motor-Magasinet d. 9. februar. 

Det har længe været en kendsgerning, at udgifterne til fragt af biler og reservedele til og fra lakerer og værksted, er en overordentlig stor udfordring for lakbranchen.   

Faktisk er udgifterne til fragt så store, at det for mig at se er blevet lakerernes akilleshæl. I fjor viste en rentabilitetsanalyse af skadesbranchens økonomi, hvor et bredt udsnit af virksomheder deltog, at udgifterne til fragt har nået et så stort omfang, at de er stærkt medvirkende til, at mange lakerere giver underskud.   

Det er selvsagt alvorligt for lakererne selv, men det er også alvorligt for alle dem, der samarbejder med lakererne, herunder både pladeværksteder og forsikringsselskaber. Og det er noget, som hele branchen bør tage seriøst.   

Den dårlige nyhed er nemlig, at udgifterne til fragt bliver ved med at stige – og efter alt at dømme vil stige endnu mere i fremtiden.  

Ikke alene er brændstofpriserne høje, og mange biler og reservedele transporteres længere end før, lønningerne til chaufførerne er også steget og mange fragtbiler står til at blive skiftet ud, fordi de ikke må køre ind i de store byers miljøzoner. Men mest udfordrende er elbilernes indtog i bilparken, der har betydet kraftigt stigende udgifter til fragt.   

Eksploderende udgifter

Elbilerne vejer generelt langt mere end benzin- og dieselbiler, og der er derfor plads til færre biler på transportvognene. Hvor der før kunne transporteres måske tre biler pr. vogn, er det i nogle tilfælde nu kun muligt at transportere én bil pr. vogn, når der er tale om en elbil.   

Det betyder selvsagt eksploderende udgifter, og det vil kun blive voldsommere i takt med, at elbilerne kommer til at udgøre en stadig større del af bilparken og en stadig større andel af de skadede biler.  

Skal lakererne til at investere i nye fragtbiler? Skal der indhentes nye tilladelser, for at man lovligt kan transportere elbilerne på en rentabel måde? Skal man ligefrem til at ansætte lastbilchauffører for at kunne transportere bilerne?   

Nogen i branchen er allerede begyndt at gå den vej. For andre er det en investering, der ikke er råd til. Sikkert er det, at det for mig at se er uholdbart, at lakererne står alene med et problem, der bare vokser sig større og større.  

Oplagt at tage betaling

I dag er fragten en udgift, som lakererne i det store og hele afholder selv, men sådan bør det ikke være. For udgifterne vil inden længe nå et omfang, hvor det truer lakereres overlevelse.   

Derfor er det oplagt, hvis lakererne begynder at tage sig betalt for de udgifter, de har til fragt. Og i stedet for, at det bliver en ekstra udgift for værkstederne, er det mest oplagte, at fragten bliver noget, som også forsikringsselskaberne bidrager til at betale for.   

Forsikringsbranchen har indtil videre afvist, at fragten er en udgift, som de skal bidrage til at dække, men det er simpelthen for tyndt. Det er jo åbenlyst en ydelse, som er nødvendig for, at deres skadede biler kan blive repareret. Hvorfor skal de dog have det gratis?   

Både lakerere og værksteder har i alt for mange år været for søde overfor forsikringsselskaberne, der har fået i pose og sæk. De gratis services er i forvejen for mange. Galopperende fragtudgifter er et åg, som lakererne hverken kan eller bør løfte alene.   

I stedet skal den samlede afregning til skadesbranchens lakerere og værksteder fra forsikringsselskaberne øges. Posen med penge skal simpelthen være større. Det handler ikke om grådighed, det handler om ordentlighed – nemlig at der bliver betalt for det arbejde, der udføres.   

Vi ved, at motorforsikringerne er særdeles lukrative for forsikringsbranchen, der tjener milliarder på området. Også langt mere profitable end andre typer af forsikringsprodukter. Så der er penge nok at tage af. Det er bare viljen, der mangler.   

Kontakt

Gitte Seeberg

Adm. direktør