Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Motor-magasinet 7. februar 2025.
Sidste år var det K.W. Bruuns milliardoverskud, der fik bægeret til at flyde over. Men nu har forsikringsgiganten Tryg så offentliggjort deres regnskab for 2024, og det får i den grad K.W. Bruuns rekordoverskud til at blegne. Det viser nemlig, at Trygs forsikringsresultat på tre år er fordoblet fra 3,3 milliarder kroner i 2021 til 7,3 milliarder kroner i 2024.
Imponerende. Aktionærerne må i hvert fald være glade. Men hvor efterlader det autobranchen, hvor mange har Tryg som en af deres vigtigste kunder?
Ligesom det gælder med K.W. Bruun (nu Wismo Group) har jeg intet problem med selskaber, der tjener penge – og heller ikke mange penge. Det, der til gengæld får mig godt og grundigt på barrikaderne, er, når milliarderne vælter ind ved at træde afgørende samarbejdspartnere under fode.
Over en tiårig periode er overskudsgraden i skadesbranchen, der hver eneste år reparerer titusindvis af biler for Trygs kunder, nemlig omtrent halveret.
Mange autolakerere og autoværksteder kører med underskud af samme grund. Flere opgiver helt ævred og må lukke virksomheden, som måske er gået i arv, og som beskæftiger dygtige mennesker, der kan deres håndværk. Det er en skam. Og det skyldes blandt andet det meget voldsomme pres, som skadesbranchen bliver udsat for af Tryg og også en række andre forsikringsselskaber.
Set i det lys må Trygs milliardoverskud give en dårlig smag i munden.
For det er ingen hemmelighed, at Trygs indkøbsafdeling er blandt de mest udskældte i autobranchen. I AutoBranchen Danmark har vi flere gange undersøgt samarbejdet med forsikringsselskaberne, og lad mig bare sige det sådan, at hvis der blev uddelt en pris for værste forsikringsselskab – set med branchens øjne – vil Tryg være en topkandidat hvert eneste år.
Nå, men er det så ikke bare fordi, forsikringsselskaberne vil sikre billige forsikringer til deres kunder?
Når man ser på de prisstigninger, som forsikringsselskaberne har gennemtrumfet over for deres kunder gennem den seneste tid, er svaret et andet. For mens skadesbranchen udsultes økonomisk og mere eller mindre tvinges til at levere en række ydelser, som der slet ikke bliver betalt for fra forsikringsselskaberne, skal kunderne også betale mere. Igen og igen hæves forsikringspræmierne.
Det er som om, der ikke er nogen grænse for, hvor mange penge Tryg vil tjene og hvor stort overskuddet skal være. Rigeligt synes aldrig at være nok. I hvert fald fremgår det af regnskabet, at Tryg vil øge forsikringsresultatet med endnu en milliard.
Om det så er kunderne, der skal betale endnu mere i præmier eller om det er skadesbranchen, der skal presses til at levere endnu flere gratis ydelser, kan vi kun gætte os til. Det bliver sikkert en kombination.
Men hvorfor siger skadesbranchen så bare ikke nej? Hvorfor finder de sig i, at Tryg bliver ved med at agere, som de gør? Nogle har sagt stop – og flere er nok på vej. Men sagen er den, at forsikringsselskaberne er blevet så store og har så stor magt, at man som værksted eller autolakerer nærmest står uden andre muligheder end at makke ret.
Det er de færreste, der har råd til at undvære 30 procent af forretningen.
Samtidig har forsikringsselskaberne rottet sig sammen og køber ind gennem et indkøbssystem, som de udvikler og drifter og som de facto er et monopol, ligesom selskaberne har mulighed for at udnytte Autotaks til deres fordel.
Alt dette er ikke nyt for de fleste i branchen. Men det skal siges højt. Og det skal siges højere oftere. For vi kommer ikke til at ændre det, hvis ikke vi også står sammen og insisterer på et mere ligeværdigt samarbejde. Hvis ikke vi insisterer på at få ordentlig betaling for det arbejde, der udføres.
Det handler ikke bare om at være tryg, som Trygs slogan lyder – for skadesbranchen handler det om at overleve.
Kontakt
