Højesteret har d. 27. januar 2023 afsagt kendelser i seks sager om opretholdelse af beslaglæggelse af køretøjer, der havde været anvendt til vanvidskørsel. Ens for alle sagerne er, at alle køretøjerne er ejet af andre end dem, der førte dem.
I fem af sagerne blev beslaglæggelse opretholdt, mens der i én sag ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag til at opretholde beslaglæggelsen. Sagerne har kun omhandlet spørgsmålet om beslaglæggelse, og der er derfor ikke taget konkret stilling til den endelige konfiskation i de konkrete kendelser. Men det er den samme juridiske vurdering, der skal foretages.
”Højesterets kendelse er interessant, fordi man nu kan sige, at der er en retspraksis for sagerne, og kan se, hvilke parametre Højesteret lægger vægt på i deres begrundelser,” siger Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i AutoBranchen Danmark.
Skelner efter om konfiskation er uforholdsmæssigt indgribende
”Vi kan udlede fra kendelserne, at udgangspunktet er beslaglæggelse og efterfølgende konfiskation i sager, hvor tredjemandsejede køretøjer bliver beslaglagt. Hvis dette udgangspunkt skal fraviges, skal konfiskationen ud fra en samlet vurdering kunne anses for uforholdsmæssigt indgribende,” siger hun videre.
Højesteret bemærker, at der her navnlig skal lægges vægt på ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og om ejeren har taget alle rimelige skridt for at sikre sin økonomiske stilling ved overdragelse af køretøjet.
Højesteret anfører videre, at der efter forarbejderne til bestemmelsen skal foretages en samlet vurdering af, om det må anses for helt påregneligt, at bilen vil blive anvendt til vanvidskørsel.
Der skal navnlig lægges vægt på ejerens forhold og adfærd, herunder om ejeren har udvist agtpågivenhed. Endvidere fremgår det, at udgangspunktet om konfiskation bl.a. kan fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Det må ved vurderingen af ejerens økonomiske stilling i tilfælde af konfiskation også tages i betragtning, om ejeren har andre muligheder for at få dækket sit tab.
Det er ud fra ovenstående parametre, at Højesteret har truffet afgørelser i de seks kendelser.
Det er værd at bemærke, at Landsretten i de enkelte sager var nået frem til samme resultat.
Tro- og loveerklæringer kan være nyttigt værktøj
”Vi ser med Højesterets kendelser en klar retning for disse sager. Hovedreglen er, at tredjemandsejede køretøjer anvendt til vanvidskørsel kan beslaglægges og efterfølgende konfiskeres. Hvis undtagelsen skal tages i brug, lægges der vægt på, om ejeren har udvist agtpågivenhed ved fx at foretage et grundigt baggrundstjek af kunden, herunder for tidligere grovere trafikforseelser, om de har foretaget kreditværdighedsvurdering, og om kunden har underskrevet en tro- og loveerklæring,” siger Ida Nynne Daarbak Reislev og fortsætter:
”De sager, vi har set, hvor beslaglæggelsen ikke er blevet opretholdt, har ejeren udvist agtpågivenhed sammenholdt med at retten har vurderet, at det har været meget lidt sandsynligt, at den sigtede kunne betale erstatning til ejeren.”
Men intet kan stå alene, så det vil altid være en samlet, konkret vurdering, der skal tages. AutoBranchen Danmark fortsætter sit arbejde for at sikre branchen adgang til vejledning fra myndighederne om, hvilke tiltag en forhandler, værksted eller lignende forventes at tage med henblik på at undgå konfiskation.
Hvis man ønsker at nærlæse kendelserne, ligger de på Højesterets hjemmeside.
AutoBranchen Danmarks juridiske afdeling yder gratis rådgivning til medlemmer af AutoBranchen Danmark. De kan kontaktes på jura@abdk.dk eller telefon 33 31 45 55
Kontakt
