Debatindlæg af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Avisen Danmark 5. juni 2023.
Vi kan alle være enige om, at vanvidsbilisme skal bekæmpes. Det har politikerne gjort forsøget på i nu over to år med deres lov om vanvidsbilisme, der straffer dem, der kører hasarderet og særligt hensynsløst.
Det kan fx være, hvis man overskrider hastighedsbegrænsningerne med over 100 procent, kører over 200 kilometer i timen eller kører spirituskørsel med en promille på over 2.
Loven er indført for at skabe mere sikkerhed i trafikken, hvor alt for mange fortsat mister livet, eller hvor der forvoldes skade på uskyldige forbipasserende.
Aktuelt overvejer flere politiske partier, om loven skal skærpes yderligere, og om straffen skal hæves. Centralt i vanvidsbilismelovgivningen står mulighed for at konfiskere det køretøj, der er kørt vanvidsbilisme i – og det har politiet indtil videre gjort i over 2000 tilfælde.
At få frataget sin bil er selvsagt alvorligt. Men det giver mening, fordi det både rammer økonomisk og også betyder, at man i hvert fald for en tid mister muligheden for igen at gøre hasarderet og bringe sig selv og ikke mindst andres liv i fare.
Men det giver også mening at evaluere loven, som flere partier nu ønsker. For det er endnu uklart, om loven virker. Når 2000 biler er blevet konfiskeret, viser det selvfølgelig, at man straffer vanvidsbilisme og straffer det hårdt, men det viser desværre også, at det fortsat finder sted i stort omfang – og at truslen om konfiskation måske ikke er så afskrækkende, som man kunne håbe.
Derudover har der vist sig at være et afgørende problem i den straf, som konfiskationen er. Nemlig det faktum, at det er bilens ejer, der straffes (ved at miste sin bil) og ikke nødvendigvis den bilist, der begår vanvidsbilismen.
Det kan eksempelvis være forældre, der mister biler, fordi ungerne kører uansvarligt (og det er måske også på sin plads), men der er her to år efter lovens indførsel også en stribe eksempler, der viser, at konfiskation desværre rammer helt uskyldige erhvervsdrivende.
Et eksempel drejer sig om en bilforhandler, der fik konfiskeret en bil, fordi en kunde kørte vanvidskørsel i bilen, mens den bliver prøvekørt. Et andet eksempel er fra et autoværksted i Billund, hvor en kunde har kørt vanvidsbilisme i den lånebil, han havde fået stillet til rådighed, mens hans egen bil bliver repareret.
Her er det igen værkstedet, der straffes, selvom det er kunden, der har begået noget kriminelt. Og pengene for både den bil, værkstedet har mistet og den nye han skal købe, så andre kunder også kan have en lånebil, har vist sig meget svære at få tilbage.
Jeg har ikke meget til overs for nogen vanvidsbilister, men de, der tilmed kører vanvidsbilisme i andres biler og dermed både gambler med andres liv og førlighed og andres økonomi, er dog nogle af de allerværste.
Værkstedsejeren mister endda bilen, selvom der både er skrevet kontrakt med kunden på lånebilen og kunden har underskrevet en tro- og loveerklæring. Det er hårdt økonomisk slag for et lille værksted, og vi ser dermed, hvordan loven om vanvidsbilisme i nogle tilfælde ikke bare rammer og straffer de forkerte, men også truer med at koste erhvervsdrivende deres livsværk.
Det er for mig at se både totalt uretfærdigt og totalt uholdbart.
Derfor skylder politikerne svar på, hvordan man som erhvervsdrivende kan sikre sig mod, at ens bil bliver konfiskeret. Den vejledning har politikerne her over to år efter loven trådte i kraft – trods talrige opfordringer – stadig ikke leveret.
For der jo tale om et smuthul i loven, som i tillæg måske betyder, at potentielle vanvidsbilister simpelthen spekulerer i kun at køre hasarderet i biler, der ikke er deres egne. Simpelthen for at undgå konfiskation.
Hvad skal bilforhandleren eller autoværkstedet så gøre? Skal man ikke længere have mulighed for at prøvekøre sin bil, inden man køber den? Skal man ikke længere have stillet en lånebil til rådighed, når bulen på ens egen bil bliver fikset?
Det håber jeg ikke bliver tilfældet, men jeg forstår det godt, hvis det er det, der bliver resultatet. Det uretmæssigt at miste sig bil og ikke få erstatning for det er simpelthen for stor en risiko at løbe for mange små erhvervsdrivende.
Så kære politikere, når og hvis I evaluerer loven, så må den politiske prioritet være at stoppe vanvidsbilisme og at straffe den, der begår vanvidsbilismen. Ikke at straffe uskyldige.
Kontakt
