Her er konsekvenserne ved nye regler for ombyggede biler

En ny bekendtgørelse for ombyggede biler får en række konsekvenser for autobranchen, både i forhold til kontrol, afprøvning og vurdering af køretøjer. Den nye bekendtgørelse om prøvning og krav til køretøjer trådte i kraft 1. maj 2019 efter en kort høringsperiode. Bekendtgørelsen kræver derfor fuld opmærksomhed, hvis ens bilforretning er afhængige af importerede køretøjer. Eller på anden vis beskæftiger sig med køretøjer, som ombygges og dermed får nogle mål, ændret vægt eller tilsvarende i forhold til den oprindelige konstruktion.

Kemi-kæmpe: Autobranchen er klar til en grøn fremtid

Hvis man skiller en moderne bil ad i mindre stykker og nærstuderer alt fra autolakken til bilernes katalysatorer, vil man opdage, at materialeteknologi er med til at trække autobranchen i en grønnere retning, og har været det længe. Det var et af de vigtigste buskaber fra Mark Meier, der er vicepræsident for BASF i de nordiske lande og Baltikum. Han holdt forleden oplæg på en af de mange fagsnakke, der dannede en del af fundamentet for de to branchedage Vores Autobranche på Gram Slot afholdt af AutoBranchen Danmark og Motor-magasinet.

Synlighed om registreringsafgift udløser konflikter

Vi har i den seneste tid set en stigning i antallet af sager, hvor afgiftsbeløbet på bilens slutseddel og det indbetalte beløb til SKAT ikke stemmer overens. På SKAT’s hjemmeside har det siden august 2018  været muligt for alle at se, hvor meget en bilforhandler har indbetalt i registreringsafgift til staten på nyregistrerede biler. Den synlighed har gjort det lettere for køberen at opdage, om der er betalt for lidt registreringsafgift til SKAT end det, køberen har indbetalt til forhandleren.