Få kvinder i autobranchen: Netværk og rollemodeller skal vise karrierevejen

Branchen er god, men som kvinde bliver man lige set an, inden man kan accepteres. Der er brug for rollemodeller for at trække unge kvinder ind i branchen og netværk til at holde på dem. Nogenlunde sådan kan konklusionerne sammenfattes efter, at AutoBranchen Danmark i samarbejde med Kvindernes Bilmagasin inviterede til netværks-event i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i fredags den 8. marts.

Spot på kvinder: Kun 75 kvindelige autolakerere på 25 år

 En opgørelse fra College 360, som AutoBranchen Danmark har fået indsigt i, viser at der siden 1994 kun er uddannet 75 kvindelige autolakerere på stedet, mens tallet for mandlige er 1.970. Det tegner et billede af en autobranche, som har svært ved at tiltrække begge køn – selv om en fremskrivning fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at der i 2025 vil mangle 60.000 faglærte. En mangel, som også vil ramme autobranchen.