Marcin Stefanski er i løbet af de sidste 18 år gået fra at have et lille malerværksted med én ansat foruden ham selv til, at hans lakeringsvirksomhed Exolak i dag har afdelinger i Viborg, Randers, Ringkøbing, Struer og Aalborg, har 70 ansatte og en omsætning på over 70 millioner kroner inden for både autolakering og industrilakering.
Samtidig har han høstet anerkendelse som blandt andet gazelle-virksomhed, er senest blev kåret som årets erhvervsleder i Viborg og har en vækststrategi, der skal sikre tre nye jyske opkøb om året fra 2025 og frem.
“Men vi vil hellere have 10 eller 20 gode lokationer end 100 dårlige,” siger han.
Der har med andre ord været fuld gang i udviklingen for Exolak, men når Marcin Stefanski ser på lakerernes placering i branchen, er der brug for en tilsvarende udvikling, mener han.
“Det er desværre tydeligt, at nogle andre har forhandlet priser for os i 20 år,” siger han med henvisning til, at langt de fleste lakerere får forhandlet timepriser for skadesarbejde for forsikringsselskaberne gennem pladeværkstederne.
Timepriser er for lave
“Vores timepriser er i dag for lave. Vi gik ind i den her branche, fordi vi gerne ville være selvstændige og herrer i eget hus, men vi er endt uden reel medbestemmelse på et afgørende parameter. Det hænger ikke sammen,” siger Marcin Stefanski.
Det var ikke det, han drømte om, da han fandt ud af, at han ville være autolakerer og på sin knallert kørte rundt til alle seks autolakererier i Viborg for at få en læreplads – og faktisk endte med at få tilbudt en plads hvert eneste sted.
Men det er nu engang realiteterne i skadesbranchen i dag. Han bruger i dag derfor meget af sin tid på at have kontakt til alle de kunder, der forhandler med forsikringsselskaberne på hans vegne. “Jeg har konstant dialog med 60 forskellige, og det er enormt tidskrævende.”
Derfor er hans indstilling da også klar:
“For mig at se er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi som lakerere selv skal forhandle direkte med forsikringsselskaberne; det er kun et spørgsmål om, hvornår vi kommer til det,” siger han.
“I de sidste mange har vi sagt “Det ændrer sig til det bedre lige om lidt”, men vi kommer ingen vegne.”
Og fordi han ikke kan forestille sig at lave andet, kæmper Marcin Stefanski derfor for sin branche og sin forretning, som han betegner som sit fjerde barn. En forretning, der har vækstet mere end det sædvanlige, og som med egne ord er baseret på købmandskab, lysten til at udvikle, evnen til at se sine begrænsninger og som altid har en overkapacitet på det administrative, så der kan udvides og købes op.
Og den kamp for branchen, som Marcin Stefanski blandt andet engagerer sig i som medlem af bestyrelsen i AutoBranchen Danmark, handler også om samarbejdet med forsikringsselskaberne, som bærer en stor del af ansvaret for situationen i dag, mener Stefanski. I og med halvdelen af hans forretning er industrilakering, ved han, hvordan samarbejdet med andre kunder end forsikringsselskaberne kan være. Og forskellen er til at tage og føle på:
“Fra eksempelvis de store produktionsvirksomheder, som vi industrilakerer for, møder man kun ordentlighed. De ringer selv og spørger, om det ikke snart er tid til at timeprisregulering,” fortæller han. De tager ESG alvorligt – og tager andre hensyn end de rent økonomiske, lyder det.
Vi skal gøre branchen attraktiv
Omvendt bliver både pladesmede og lakerere ofte presset af forsikringsselskaberne. Mange forlader derfor branchen til fordel for andre virksomheder, hvor vilkårene er bedre og lønnen højere. Derfor kan den nuværende situation ikke blive ved med at gå, siger han.
“Vi skal gøre branchen attraktiv for flere. Det skal være muligt at drive en god forretning, hvis man arbejder for det.”
“Vi skal som branche have fundet modet til at sige nej, hvis vilkårene er for dårlige. Vi har værdi. Vi må gerne sige fra,” lyder opfordringen fra Marcin Stefanski.
Og netop den respekt, som Stefanski efterlyser, forsøger han selv at have som et omdrejningspunkt i sin egen forretning.
Det gælder i forhold til sine ansatte, hvor kemi er afgørende og hvor strukturen er flad. “Vi vinder sammen, og vi taber sammen. Det er filosofien,” siger han. Og det gælder, når han køber op. “Man skal have respekt for de lokalområder og de forretninger, man skal arbejde i.”
“Jeg satte ud med målet om at skabe en fin forretning, hvor folk gerne vil have lakeret deres bil og hvor medarbejderne trives. Og det er vi lykkedes med, for selv når folk siger op, kommer de ofte tilbage inden for et år,” siger han.
Det er med andre ord gået Marcin Stefanski godt. Men det er langt fra slut endnu. Hverken med at kæmpe sin branche eller med at udvide og styrke forretningen.
Kontakt
