Jura

Ny mand klar til at yde juridisk rådgivning

Den juridiske afdeling i AutoBranchen Danmark får nu forstærkning fra erhvervsjurist Frederik Jakobsen.

Frederik Jakobsen vil fremover være med ombord på det team af juridiske medarbejdere, der står klar til at besvare henvendelser fra AutoBranchen Danmarks medlemmer.

Frederik er ansat som erhvervsjurist og har netop færdiggjort sine studier ved Copenhagen Business School (CBS). Her er han uddannet inden for erhvervsjura og erhvervsøkonomi med en titel som Cand.merc.jur.

Det bliver især Frederiks viden fra fagene køberet, aftaleret og muligvis konkurrenceret, der vil komme i spil i jobbet som erhvervsjurist hos AutoBranchen Danmark.

”Noget af det, jeg har glædet mig mest til, er at komme i gang med at anvende al den viden, jeg har tilegnet mig gennem studiet, til at hjælpe vores medlemmer i praksis,” lyder det fra Frederik Jakobsen, som også har erfaring fra andre brancherelevante jobs.

Ved siden af studierne har Frederik nemlig arbejdet med en bred vifte af områder hos Santander Consumer Bank.

Her har han blandt andet arbejdet med afregning af lån til bilforhandlere samt i leasingafdelingen, økonomiafdelingen og i sales support-afdelingen.

Derudover har Frederik erfaring med GDPR fra arbejde i Codan, Nordea samt Santander.

Kontakt

Juridisk hotline