Bilforhandlere

1. juli 2020 er det slut med at være selvanmelder for eksportbiler

Selvanmelderordningen til eksportbiler afskaffes nu formelt, og det sker 1. juli 2020.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret som selvanmeldere ifølge registreringsafgiftsloven, fra den 1. juli 2020 ikke længere kan fastsætte værdien og angive eksportgodtgørelsen for brugte køretøjer, som virksomheden eksporterer ud af landet. Det oplyser Motorstyrelsen.

Styrelse får ansvaret

Fra den 1. juli 2020 er det Motorstyrelsen, som skal varetage opgaven med at fastsætte værdien og angive afgiften af køretøjer, der anmeldes til eksport. Virksomheder, som i dag er registreret som selvanmelder, skal fra den 1. juli 2020 bede Motorstyrelsen om værdifastsættelse af køretøjer, som virksomheden vil eksportere.

Gælder kun eksport

Det er kun ordningen for selvanmeldere på eksport, der ophører. Ens virksomhed er altså fortsat selvanmelder og har stadig en månedsangivelse, der er åben for selvanmeldelser vedrørende bl.a. import og genberegning. Virksomheden er forpligtet til at lukke månedsangivelsen senest den 15. i den efterfølgende måned.

Kontakt

Juridisk hotline