Bilforhandlere

Analyse: 5 vigtige punkter i stor infrastruktur-plan relevant for dit bilhus eller værksted

Transportkommissionen med Anders Eldrup i front har fremlagt sin delrapport 2, der i detaljer kigger på infrastrukturen til opladning af el- og hybridbiler i Danmark. Rapporten belyser både forholdet mellem offentlige og private aktører, markedets parathed, teknologiudviklingen, elnettets kapacitet og problemstillingerne i landets yderområder.

Og hvorfor er udspillet så relevant for bilforhandlere og værksteder? AutoBranchen Danmark kigger her på fem punkter, bilforhandlere og værksteder bør kigge nærmere på.

1. Flertal af bilkøbere kan klare sig med hjemmeoplader

  • Transportkommissionen anslår, at omkring 75% af de danske bilister enten allerede eller i fremtiden vil benytte sig en hjemmelader til deres el- eller hybridbil.
  • Det betyder, at et flertal af bilkøberne har mulighed for at opstille deres egen ladestander, typisk i en garage, carport eller på egen grund. Resten af bilisterne er afhængig af ladestandere på offentlig vej og parkeringspladser. Typisk uden for lejlighedskomplekser.
  • Samtidig viser løbende undersøgelser, at 98% af danskerne ture i bil er på under 100 km. Herunder kan du se, hvor lang tid bilkøbere skal forvente sig, at det tager at oplade til den længde køretur:

2. Flad elafgift skal gøre det billigt at lade hjemme

  • For at gøre hjemmeopladning så billigt så muligt for alle, privatpersoner såvel som virksomhedsejere, anbefaler transportkommissionen at man laver en flad elafgift på 0,8 øre pr. kWh.
  • Der betyder, at kommissionen gerne ser, at der indføres et system, hvor forbrugerne ved elforbrug til opladning af elbilen får adgang til lav elafgift på 0,8 øre pr. kWh, fx ved installation af bi-målere.
  • Opladningen bør foregå intelligent, så bilerne og deres tilhørende ladeboks, kan indstilles til at oplade, når strømmen er billigst – og når der er mest af den. Det er typisk om natten, og når andelen af især vindmøllestrøm/ vedvarende energi er høj.
  • Som alternativ foreslår kommissionen, at der udvikles et administrativt system, der gør det muligt, at husstande, hvor der bor en registreret ejer af en elbil, betaler 0,8 øre pr. kWh af alt elforbrug over 4.000 kWh årligt på samme måde, som det er gældende for husstande med elvarme som primær opvarmningskilde.

3. Kunders ladebrik kan virke til flere forskellige udbydere

  • Mange kunder vælger at supplere deres bilkøb med et abonnement til opladning af bilen. Desværre kan den ladeblik, som kunden får med fra en given udbyder, typisk kun bruges det ene sted, og her kan der opstå problemer.
  • Forbrugere, der måske skifter en benzinbil ud med en elbil, er vant til, at de kan tanke frit mellem de forskellige tankstationer, uanset hvem der ejer tankpistolerne.
  • En brancheaftale fra starten af februar 2021 åbner dog på for muligheden for, at roaming bliver muligt de kommende år, og det er også den anbefaling transportkommissionen kommer med.
  • Det betyder kort sagt, at køberen af elbilen (eller hybridbilen) på sigt kan bruge sin ladebrik på tværs af udbydere (roame), hvilket vil nedbryde en stor barriere i forhold til at få en hverdag med en el- eller hybridbil til at hænge sammen.

4. Hurtige og gennemsigtige udbudsrunder

  • Hvis den grønne omstilling af Danmarks bilpark skal lykkes, skal samarbejdet mellem det offentlige og de private udbydere være godt og effektivt.
  • Kommissionen foreslår, at kommunerne skal have hjemmel til at afholde åbne og effektive udbud, når offentlige arealer stilles til rådighed for private ladeoperatører.
  • Rammevilkårene skal i øvrigt standardiseres på tværs af de 98 kommuner.
  • Det er hertil kommissionens anbefaling, at kommunerne får mulighed for at give tilskud ved udbud på de lokationer ved egne bygninger, hvor der ikke er tilstrækkelig kommerciel interesse.

5. Offentlig støtte i yderområder

  • Otte ud af ti medlemmer af AutoBranchen Danmark oplever, at danmarkskortet med ladestandere er hullet i deres lokalområde. Det er især medlemmer uden for de større byer, hvor potentielle købere af en el- eller hybridbil er nervøs for opladningsmulighederne.
  • Først og fremmest skal det ifølge transportkommissionen være de fri markedskræfter, som skal drive udviklingen. Men der er områder, hvor businesscasen i første omgang kan se svag ud, og det kan ramme et lokalt erhvervsliv med bilsalg.
  • Derfor er det godt nyt for bilforhandlere og værksteder i landområder og uden for de største byer, at hullerne på kortet nu belyses.
  • Herunder kan du se Vejdirektoratets foreløbige udspil til fordelingen af en række nye og offentlige ladepunkter i Danmark. I alt skal der opstilles godt 900 nye offentlige, punkter de næste ni år.

Find en ladestander i nærheden af dit bilhus eller værksted her

Kontakt

Charlotte Brix Andersen

Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation

Flemming Ransborg

Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm

Klaus Schultz

Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

Lene Søbo

Grafiker og marketingkoordinator

Christian Mikkel Uldall Grøn

Web- og social medie manager

Julie Løvenholdt

Medlemskoordinator

Emil Refn

Studentermedhjælper

Anton Willum Bøje Ritzau

Studentermedhjælper