Usikkerheden om bilafgifterne stiger i takt med, at en afklaring trækker i langdrag. Og det kan mærkes ude i salgslokalerne, som vi tidligere har skrevet om på baggrund af vores seneste medlemsundersøgelse.
Og nu har Jyllands-Posten også taget fat i den uro, det politiske pitstop indtil videre har kastet af sig.
”Der er ganske enkelt brug for en afklaring nu, for usikkerheden rammer både forhandlernes salg og handlemuligheder,” udtaler AutoBranchen Danmarks direktør, Gitte Seeberg, bl.a. til avisen.
Artiklen kommer også ind på resultaterne fra vores seneste medlemsundersøgelse, der bl.a. viser, at mange forhandlere oplever færre kunder i butikken. Dertil kommer frygten for ekstraordinære værditab på lagerbiler, som følge af pludselige afgiftsændringer.
Læs hele artiklen i Jyllands-Posten her (bag betalingsmur):
Elbilfest i fare: Afgiftssnak kan skræmme bilkøbere
Desværre forlyder det nu, at uenighederne mellem regeringspartierne har været for stor til, at man kunne nå til enighed før sommerferien, og at en afklaring derfor er udskudt til senere på året. Det skriver TV2 fredag den 4. juli.
Kontakt





