Høring kan betyde endeligt farvel til omstridt dobbeltmoms

Noget tyder på, at den omstridte praksis, som Skat har fastholdt i årevis om dobbeltmoms på brugte bildele, for alvor er på vej til at lide et knæk. Et nyt høringsbrev fra Skatteministeriet viser nemlig, at skadede biler, købt fra et forsikringsselskab fortsat kan videresælges uden at blive pålagt dobbeltmoms. Dermed er branchen tæt på, at der endeligt kan gives hjemmel til anvendelse af brugtmomsordningen på skadede biler hos aftagerne på værksteder, hos genopbyggerne og hos autogenbrugerne.