Debat og fokus på biler under Folkemødet
AutoBranchen Danmark deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm, hvor der i år var et stort fokus på autobranchen, blandt andet med en række debatter om el-biler og den nye teknologi.
AutoBranchen Danmark deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm, hvor der i år var et stort fokus på autobranchen, blandt andet med en række debatter om el-biler og den nye teknologi.
Undervisningsministeriet havde egentlig lagt op til, at der skulle være en kvote for optagelsen på autolakereruddannelsen, men det er netop blevet meddelt, at uddannelsen udbydes uden kvote i 2019.
Folketingets sommerferie startede med et brud på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Under afslutningsdebatten i Folketinget ville Dansk Folkeparti alligevel ikke bakke op om det lovforslag, der skulle neutralisere virkningen af, at EU nu er ved at overgå til en helt ny beregningsmodel for CO2-udledning og brændstoføkonomi.
En ny dom fra EU-Domstolen om en sag i Slesvig-Holsten slår fast, at en administrator har fælles dataansvar med Facebook for en virksomheds- eller organisationsside, skriver Politiken. Det betyder, at man som virksomhed kan blive straffet med bøde for Facebooks eventuelle overtrædelser af persondatalovgivningen, hvis man har en Facebook-side. Det bliver i dommen begrundet med, at man som administrator er med til at bestemme, hvordan man behandler personoplysning på de besøgende. Datatilsynet vil nu læse og fortolke dommen, før de vil lave en vejledning om betydningen for danske virksomheder.
Maj måneds bilsalg gav et boost ovenpå det sløje april-salg. Der blev i maj nyregistreret 22.646 biler, hvor det i april blev til 18.794 biler. Det svarer til en stigning på cirka 20 procent og en stigning på 4,2 procent i forhold til maj 2017.
De kommende dage drager politikere, organisationer og interesserede til Folkemødet på Bornholm. AutoBranchen Danmark vil også være repræsenteret på Bornholm i slutningen af ugen. I modsætning til tidligere år vil AutoBranchen Danmark dog ikke have sit eget telt, men i stedet fokusere på at pleje autobranchens interesser gennem debatter og synlighed på anden vis, når administrerende direktør Gitte Seeberg blandt andet skal i debat med transportministeren om fremtidens mobilitet og selvkørende biler. Debatten foregår fredag den 15. juni klokken 9-10 og arrangeres af QVARTZ & Autonomous Mobility i N10 – Altinget / TV2-Regionerne
Der var grønt græs og blå himmel, da semifinalisterne i AutoBranchen Danmark Finans Open 2018 indtog golfbanen på Great Northern ved Kerteminde i fredags. 34 medlemmer af AutoBranchen Danmark havde gennem de to indledende runder kvalificeret sig til semifinalen. Der var stor ros til banen i Kerteminde fra semifinalisterne, og selvom det varme vejr gav lidt sved på panden, var stemningen i top, da feltet skulle reduceres yderligere, og de 10 finalister skulle findes.
Sommeren er skudt i gang med en organisationsændring i AutoBranchen Danmark. I et ønske om at styrke opmærksomheden om medlemmerne, er Charlotte Brix Andersen pr. 1. juni ansat som leder af en nyetableret afdeling med titlen Medlemsservice og forretningsudvikling. Charlotte Brix Andersen kommer senest fra en stilling som kommunikations- og analysechef i Danmarks Idrætsforbund. Hun har også tidligere bestredet en post som kommunikations- og fundraisingchef i WWF Verdensnaturfonden.
Det er et stort problem i flere europæiske lande, at der bliver skruet på speedometeret ved bilsalg, så bilens kilometerantal syner lavere end det korrekte antal. Det vil Europa-Parlamentet gøre op med, og ved en afstemning i sidste uge opfordrede Parlamentet EU-Kommissionen til at tage handling på den omfattende snyd med speedometer.
Skatteministeren har præsenteret et udspil, der skal nedbringe ventetiden på klagesager i skattesystemet. I dag tager det i gennemsnit 23 måneder at få en klage igennem systemet, og det skal bringes ned på 12 måneder for blandt andet borgernære sager og visse motorsager, mener skatteminister Karsten Lauritzen.
En lovændring på køre- og hviletidsområdet betyder, at overtrædelse af reglerne vil blive sanktioneret mere proportionelt, og der er indført et nyt system for frakendelse af førerretten for de store og tunge køretøjer.
Gør din virksomhed en indsats for at være trafiksikker?