Eftermarked

Kurser i Autotaks fjerner fejl og øger indtjening pr opgave markant

Gennemgå en skadesrapport. Find fejl og mangler. Øg din indtjening pr. skadesrapport. Det er kort fortalt formålet med flere kurser, som AutoBranchen Danmark afholder i systemet Autotaks.

Systemet er helt afgørende for, at værksteder får korrekt betaling for at udbedre skader og lakere biler i Danmark, men lidt for ofte er der fejl i de skadesrapporter, som sendes til forsikringsselskaberne. Og fejl er lig med tabt indtjening.

Det fortæller Jørgen Petersen, der er forsikringskonsulent hos AutoBranchen Danmark.

“På kurserne får deltagerne nogle opgaver i at opgøre skader med Autotaks. På den måde gør vi det konkret, og vi kan i fællesskab gennemgå de fejl og mangler, som der måtte være”, fortæller Jørgen Petersen og tilføjer:

“For nyligt indbragte en lignende øvelse et medlem hele 1.900 kroner ekstra for en opgave, fordi der på skadesrapporten manglende at blive tilføjet en lang række opgaver, som værkstedet i sagens natur ikke stod til at få betaling for”.

Kommende kurser i Autotaks

AutoBranchen Danmark afholder flere kurser i Autotaks. De næste er:

  • Roskilde – 27. februar 2020. Læs mere om det kursus her.
  • Middelfart – 21. april 2020. Læs mere om det kursus her.
  • Silkeborg – 1. oktober 2020. Læs mere om det kursus her.

Find alle kuser og events med AutoBranchen Danmark her.

Læs mere om Autotaks-support fra AutoBranchen Danmark.