Det går stærkt på værkstedet. Nye reservedele på bilen, slibning, lakering, kontroltjek og videre til næste bil. Spørgsmålet er så: Har du husket alle de vigtige flueben i den lakrapport? Eller er du med på, hvor indtjeningen kan forbedres?
Kommende kurser
AutoBranchen Danmark afholder flere kurser i Autotaks. De næste er:
- Roskilde – 27. februar 2020. Læs mere om det kursus her.
- Middelfart – 21. april 2020. Læs mere om det kursus her.
- Silkeborg – 1. oktober 2020. Læs mere om det kursus her.
Find alle kuser og events med AutoBranchen Danmark her.
Her eksempler på dårlige reparationer af skader:



Konsulent med kendskab
At forstå sin lakrapport kan være en rigtig god forretning, og den forståelse kan René Thomsen, lakkonsulent hos AutoBranchen Danmarks Videncenter hjælpe med.
Han besøger jævnligt lakværksteder i forbindelse med kvalitetsstandarden KS 2000. Men han kan også give tips og rådgivning til den god lakopgørelse – og ikke mindst forståelsen af hele processen.
“Vi ser masser af eksempler på lak- og skadesrapporter, hvor vigtige felter mangler. Det kan eksempelvis være tillæg for lak eller arbejde i forbindelse med flerlagsfarver. Kort sagt kan en bedre forståelse af lakrapporten være en vej til at øge indtjeningen”, fortæller René Thomsen.
Vigtig dialog med pladesmed
Så snart man har godt styr på sin lakrapport, er det nemmere at tage den vigtige dialog med pladesmeden om de skader, man som autolakerer overtager. Det omfatter den korrekte afmontering, opretning, spartling og slibning hos pladesmeden.
“Det er vigtige faktorer for kvaliteten og ikke mindst tidsforbruget hos lakereren. Og med den rabatstruktur, der er i markedet, er der i gåseøjne ikke plads til at forære noget væk”, fortæller lakkonsulenten fra AutoBranchen Danmarks Videncenter.
René Thomsen er udlært autolakerer og har 15 års erfaring som selvstændig. Vil du have besøg af ham? Så kontakt ham på: Mobil: 53 62 11 54
Du kan læse mere om vores rådgivning til den gode lakopgørelse her.
Tips og rådgivning på kurser
AutoBranchen Danmarks Videncenter holder løbende kurser i systemet Autotaks, der bruges til at gøre skader op på biler og udregne den betaling, en autolakerer eller skade-ansat kan få fra forsikringsselskabet.
Så hvad lærer du på kurset?
- Brug og forstå de vigtigste menuer, når du er logget ind i Autotaks.
- Du får en række øvelser, hvor du skal lave skadesrapporter. De rapporter gennemgås af vores eksperter, som kan udpege fejl og mangler.
- Mangler kan betyde en væsentlig forskel i indtjeningen pr. opgave. I et nyt eksempel rettede AutoBranchen Danmarks ekspert på området mangler for over 1.900 kr. for én opgave.
- Du bliver klædt bedre på til dialogen med din taksator og i sidste instans dit forsikringsselskab, hvis der opstår tvister om betalingen for opgaver.
- Du for et overblik over, hvilke opgaver, der typisk udløser tvister mellem værksteder og forsikringsselskaber.
Kontakt

Charlotte Brix Andersen
Leder af Medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
Flemming Ransborg
Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm
Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Lene Søbo
Grafiker og marketingkoordinator
Christian Mikkel Uldall Grøn
Web- og social medie manager
Emil Refn
Studentermedhjælper