Stor lakerer: Små værksteder lades i stikken af forsikringsselskaber  

Forsikringsselskaberne kanøfler de små værksteder, når der skal forhandles timepriser. Mange har ikke fået reguleret deres timepriser i årevis og ligger langt, langt under, hvad de burde få for det arbejde, der udføres.   

Sådan lyder det fra Jonas Gregersen, der er en af medejerne af Gylvigs Autolakering, som driver tre autolakererier, to skadescentre og et undervognscenter på Fyn og i alt beskæftiger 46 medarbejdere.   

Hos Gylvigs Autolakering, der ugentligt lakerer omkring 200 skader, har man cirka 50 værkstedskunder, som man maler biler for, og heraf er langt de fleste mindre værksteder.  

Og de står i kæmpe udfordringer, når det kommer til at forhandle med forsikringsselskaberne, oplever Jonas Gregersen.  

“Forleden så jeg en, der ikke havde fået forhandlet sine timepriser siden 2011. Det hører til sjældenhederne, men jeg ser tit, at andre ikke har fået forhandlet deres priser i fem år,” fortæller Jonas Gregersen.   

“Og der er jo altså sket temmelig meget på de fem år. Gasprisen er steget, alt er blevet dyrere på grund af inflationen og de lønningerne, der skal betales, er også steget markant. Og det afspejles jo så slet ikke i de timepriser, der betales af forsikringsselskaberne,” siger han.   

Og fordi han som lakerer ikke selv kan forhandle sine timepriser med forsikringsselskaberne, går det også ud over Gylvigs Autolakering, når timepriserne ikke hæves. Nogle steder er laktimepriserne så lave, at de ligger 100 kroner under, hvad man ellers kan få. Andre steder er det 40-50 kroner under.  

Løber panden mod muren

“Jeg beder mine værkstedskunder om at forhandle hvert år, men de løber bare panden mod muren, selvom jeg snakker det hele igennem med dem. De bliver bare afvist eller der er simpelthen ingen dialog,” siger Jonas Gregersen og fremhæver forsikringsselskaberne Tryg, Topdanmark og Taksatorringen, som dem, der er sværest at få ordentlig betaling ud af.   

Hos Gylvigs Autolakering er der ellers investeret i alt det mest moderne udstyr og de arbejder med miljø- og klimatiltag, så der ikke burde være en finger at sætte på kvaliteten.  

“Alligevel får vi meget dårligere betaling, fordi vores kunder er små værksteder og ikke de store bilhuse, der kan forhandle med større vægt,” siger han.   

Og det er en farlig strategi fra forsikringsselskabernes side, mener Jonas Gregersen.  

“Antallet af skader stiger kraftigt, og der vil komme endnu større kapacitetsproblemer, end der er i dag. Så der er også brug for de små værksteder, selvom det måske kan være bøvlet for forsikringsselskaberne. Og så må de altså til at betale for det, hvis de også skal have lavet deres skader i fremtiden,” siger han.   

Men der er også et andet problem, der nager Jonas Gregersen, som mange i autobranchen vil kunne nikke genkendende til.  

Og det er, at forsikringsselskabet sammenligner timepriserne for de aktive værksteder – uanset om de er store eller små – med værksteder, der stort set aldrig laver skader, når der skal forhandles timepriser. Og så får værkstedet afvist timeprisforhøjelser med den begrundelse, at de er dyrere end de andre værksteder – selvom de andre værksteder måske nærmest aldrig laver skader.   

Selskaber udnytter systemet

Her mener Jonas Gregersen, at der er brug for, at forsikringsselskaberne ekskluderer de mere eller mindre inaktive reparatørnumre, når sådanne sammenligninger laves, så sammenligningen sker på et fair grundlag.   

“Forsikringsselskaberne kan jo godt finde ud af lukke reparatørnumre, når det passer i deres kram. Men når det er noget, der vil være til gavn for branchen, er det en anden sag. Forsikringsselskaber formår simpelthen at udnytte systemet til deres fordel,” siger han.   

Og det går ud over både de små værksteder, men også virksomheder som Gylvigs Autolakering.   

En løsning, som Jonas Gregersen har overvejet, er at sætte minimumstimepriser på malerarbejdet.   

“Men så bliver det vores egne værkstedskunder, vi straffer, hvis de selv skal dække differencen. Vi ønsker ikke at tryne dem, fordi forsikringsselskaberne ikke vil betale ordentligt,” siger han.  

Så derfor må forsikringsselskaberne være mere villige til at betale det, det koster – og hæve timepriserne, når omkostningerne stiger:   

“Forsikringsselskaberne kan jo godt selv finde ud af at regulere præmierne, som deres kunder skal betale. Og deres overskud har jo også være ganske fine, må man sige. Og jeg siger da heller ikke, de ikke skal tjene penge,” siger Jonas Gregersen og fortsætter:   

“Men det, jeg beder om, er, at vi få en retfærdig betaling for det, vi laver. Vi beder ikke om overbetaling, men sådan set bare en betaling, der svarer til det, vi leverer.”  

---