Klumme af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, bragt i Motor-magasinet 8. januar 2024.
Jeg ved ikke, hvilken verden Elon Musk lever i. Men her i Danmark tager en reparation af en skade den samme tid i går, som den tager i dag – uanset hvad Elon Musk og Tesla beslutter sig for i mellemtiden.
Det er decideret indbildsk, at Tesla tror, de over natten kan ændre reparationstiderne på deres biler – og at det så bare betyder, at det tager 25, 35 eller 50 procent kortere tid at reparere en skade.
Tesla – der i øvrigt indtil videre har nægtet at udlevere et samlet overblik over de ændre tider – siger selv, at deres nye reparationstider, som de lancerede i sidste uge efter en uskønt forløb, er fair og rimelige. Men for hvem?
De er i hvert fald ikke fair og rimelige for de værksteder, der har bygget en forretning op om at reparere teslaer. Det er selvsagt noget, der har kostet store investeringer, og når Tesla som en tyv om natten så bare ændrer vilkårene dramatisk, udviser man ikke ligefrem den respekt og forståelse, som burde være kernen i et samarbejde mellem to parter.
Jeg forstår godt, at Tesla er bekymret over, at deres biler, sådan som mange undersøgelser viser, er dyrere at reparere end andre biler. Jeg forstår også godt, at Tesla er bekymret over, at deres biler er dyrere at forsikre end andre biler. Men det er jo ikke værkstedernes problem. Det er Teslas problem – og det er da i hvert fald ikke værkstederne, der skal betale prisen for, at Tesla gerne vil være konkurrencedygtige.
Sådan bør det i hvert fald ikke være.
Dybere panderynker
Hele det her forløb giver dog også grund til dybere panderynker. For selvom vi alle ved, at reparationstiderne i Autotaks kun burde være vejledende, ja, så er problemet, at forsikringsselskaberne over en bred kam ikke opfatter reparationstiderne som vejledende. I stedet ser man dem nærmest som så evigtgyldige som stentavlerne fra Sinaibjerget. Det ved enhver værkfører eller pladesmed, der har takseret en bil – og som efterfølgende er blevet ringet op af en sur taksator, der nægter at betale mere end den vejledende reparationstid.
Jeg og AutoBranchen Danmark har selvfølgelig haft en dialog med Forsikring & Pension om denne sag, og jeg er glad for, at Forsikring & Pension har indskærpet over for selskaberne, at tiderne er vejledende. Men jeg må også bare sige, at jeg – med min erfaring for hvordan selskaberne agerer – tillader mig at stille mig tvivlende over for, hvilken effekt det vil få. Bliver timepriserne så hævet med 25, 35 eller 50 procent? Det vil være oplagt, men det sker næppe.
Tilbage står skadesbranchen som en lus mellem to negle. Mellem verdens rigeste mand, der vil tromle videre og tilbyde stadigt billigere teslaer, og forsikringsselskaberne, der vil skumme fløden endnu mere (motorforsikringerne er jo forsikringsbranchens guldæg) og samtidig være attraktive over for deres kunder. Og Tesla såvel som forsikringsselskaber forventer, at skadesbranchen både vil udføre arbejdet og betale prisen for, at de bliver rigere. Det hører ingen steder hjemme.
Fanget i monopolsystem
Skadesbranchen er fanget i et monopolsystem som Autotaks, hvor alle andre, end dem der udfører opgaverne, har rettighederne. Rettighederne til – uden skadesbranchens input – at diktere tiderne – og rettigheden til at diktere, hvad betalingen skal være for det arbejde, der leveres.
Dermed har Tesla-sagen endnu en gang sat fokus på det grundlæggende problem, som Autotaks-monopolet udgør.
Og derfor står Forsikring & Pension som systemejer nu tilbage med en stor opgave med at opbygge tillid til systemet. Det kræver, at der er langt mere åbenhed om og indflydelsesmulighed på de reparationstider, som Tesla og andre bilfabrikanter uimodsagt får lov til at indlæse i systemer. Det kræver, at systemet ændres, så alle rapporter, der afviger de vejledende tider, ikke bare afvises. Og sidst men ikke mindst kræver det kort sagt, at skadesbranchen får langt mere indflydelse på det system, som dikterer deres afregning.
Kontakt
