Bilforhandlere

Top 10 for 2021: Det klikkede I mest på

Grønne biler med anhængere, afgiftsændringer, Stellantis-bombe, vanvidskørsel og coronanedlukning var noget af det, der tiltrak flest læsere i 2021 

2021 var på mange måder et vildt år for autobranchen. En branche, der altid har været i forandring, men som i det seneste år har været udsat for lidt af hvert – og ikke mindst mange store omvæltninger.  

Tænk bare på den voldsomme coronanedlukning af forhandlerne i årets første måneder eller salget af grønne biler, som igen og igen slog rekorder året igennem.  

Det lader sig også afspejle i de artikler, som har fået flest læsere på www.autobranchendanmark.dk i det forgangne år.  

Årets absolutte topscorer, når det kommer til sidevisninger på AutoBranchen Danmarks hjemmeside, handler dog hverken om corona, den nye købelov eller vanvidsbilisme, som ellers har fyldt godt i det forgangne år. 

Den handler i stedet om, hvilke hybrider og elbiler, der kan trække campingvogne og trailere.  

Efterspurgt af bilkøbere: Frisk liste med hybrider og elbiler som trækker campingvogne og trailere 

Resten af top 10 for årets mest læste artikler ser sådan her ud og kommer bredt omkring mange af de dagsordner, der har fyldt i året, der er gået:  

Motorstyrelsen: Sådan skifter du ejer uden registreringsattest 

Vær opmærksom på afgiftsændringer fra nytår 

Stellantis opsiger alle forhandlere i Europa 

Motorstyrelsen lancerer ny afgiftsberegner til nye og brugte biler 

Nyeste spørgsmål/svar om nedlukningen 

Seeberg: De forkerte rammes ved at konfiskere leasingbiler ved vanvidskørsel 

Flere priseksempler: Sådan beregnes ny registreringsafgift 

Leveringsomkostninger for nye biler i 2021 

April 2021-bilsalget: Danskerne hamstrer hybridbiler som aldrig før 

Tak til alle jer, der har læst med i 2021. Vi glæder os til at opdatere jer på det sidste nye om autobranchen i 2022 – hvad end det drejer sig om nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere eller eftermarkedet og lak og karrosseri. Som altid kan du følge med på www.autobranchendanmark.dk og www.eftermarked.dk 

Kontakt

Rune Langhoff Sørensen

Eftermarkeds- og klimakonsulent