Rapport kortlægger forskelle i skadesbranchens vilkår

Teknologisk Institut har siden sidste år arbejdet på en rapport om forskellene på vilkår for skadesbranchen i Danmark, Sverige, Tyskland og Norge.

Og nu er rapporten, der er bestilt af AutoBranchen Danmark, så på gaden.

Vi bringer herunder rapportens hovedkonklusioner.

På AutoBranchens Danmarks årsdag d. 24. september vil en af rapportens forfattere, sektionsleder hos Teknologisk Institut, Kristian Kriegbaum Jensen, gennemgå rapportens konklusioner grundigt, ligesom der vil blive lagt op til debat om fremtiden for skadesbranchen. (Du kan tilmelde dig årsdagen her)

AutoBranchen Danmark har også delt rapporten og dens konklusioner med konkurrencemyndighederne.

Rapporten er opdelt i fem hovedafsnit, som hver især behandler centrale elementer i et skadesforløb.

Sammenligningen af skadesforløbet i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland viser klare forskelle i forretningsmodeller og magtbalance mellem værksteder og forsikringsselskaber.

Her er hovedkonklusionerne:

Lånebiler: Fra skjult værkstedsomkostning til forsikringsprodukt

Den danske model, hvor værkstedet bærer den fulde omkostning for en gratis lånebil, er unik i sammenligningen. I Norge og Sverige er lånebil en formaliseret forsikringsydelse, som kunden tilvælger og betaler for via sin forsikringspræmie. Det fjerner den økonomiske byrde fra værkstedet og gør omkostningen transparent. I Tyskland afhænger ansvaret af skadestypen: Ved ansvarsskader betaler modpartens forsikring, ved kaskoskader afhænger det af den individuelle police. I Danmark er lånebilen en skjult udgift, der belaster værkstedernes økonomi uden at være synlig i afregningen med forsikringsselskabet.

Lakværksteder: Underleverandører under pres

I alle fire lande er lakværkstedet underleverandør til karrosseriværkstedet og har ingen direkte forhandlingsrelation med forsikringsselskabet. De bliver underleverandører til karrosseriværkstedet, som selv forhandler med forsikringsselskabet. Samtidig bærer lakværkstederne i alle lande en uforholdsmæssig stor del af de logistiske omkostninger: I Danmark og Tyskland påtager de sig ofte selv transporten for at sikre ordretilgang. I Norge og Sverige har denne dynamik – kombineret med forsikringsselskabernes manglende vilje til at forhandle med lakværksteder – accelereret en konsolidering, hvor karrosseri og lak samles under samme tag. For de tilbageværende selvstændige lakværksteder er konsekvensen den samme på tværs af landene: et stigende økonomisk pres, der tiltagende fører til opkøb eller lukning.

Genbrug af reservedele: Incitamenter er afgørende

Øget genbrug afhænger af tre faktorer: velfungerende digitale platforme, klare økonomiske incitamenter for værkstederne og et organiseret leverandørmarked. Sverige er længst fremme på alle tre punkter og har en skønnet andel af brugte dele på 10-12%. Sverige har en model, hvor værksteder kompenseres med en højere timepris for at nå deres mål for genbrug fastsat i forhandlinger med forsikringsselskabet. Danmark halter bagefter med en skønnet andel på kun 2%, hvilket primært skyldes svage incitamenter, et fragmenteret marked og ukompenseret merarbejde for værkstederne. Konklusionen er, at uden en model, der gør det økonomisk attraktivt for værkstederne at håndtere brugte dele, vil andelen forblive lav, uanset pres fra forsikringsbranchen.

Timepriser: forhandlingsrammer varierer betydeligt

Værkstederne i alle fire lande oplever vanskeligheder med at opnå et økonomisk overskud, der giver rum til investering og udvikling – forsikringsopgaver udgør typisk over 90 % af omsætningen, og timepriserne er derfor afgørende for værkstedernes levedygtighed. Fastsættelsen sker overalt gennem individuelle forhandlinger, men rammerne varierer markant. I Danmark er forhandlingerne mindst formaliserede – der er ingen fast proces for genforhandling, ingen automatisk indeksregulering, og ifølge brancheorganisationerne har mange værksteder ikke fået reguleret timepriser i 10-15 år. I Sverige og Norge er forhandlingerne mere strukturerede med regelmæssige genforhandlinger og i nogle tilfælde kobling til værkstedets præstation på nøgletal. Tyskland skiller sig ud ved en juridisk ramme, der ved ansvarsskader giver værkstedet ret til selv at fastsætte sin timepris. Et gennemgående træk er dog en informationsasymmetri: Forsikringsselskaberne har overblik over alle værksteders priser, mens det enkelte værksted ikke kender andres vilkår.

Digitale kalkulationssystemer: Ejerskab af data påvirker magtbalancen

Ejerskabet af de digitale kalkulationssystemer er en afgørende faktor for magtbalancen i branchen. I Danmark, Norge og Sverige giver forsikringsbranchens ejerskab af de dominerende systemer (Autotaks, DBS/CABAS) dem en enorm kontrol over data, normtider og prisfastsættelse. I skarp kontrast hertil står den tyske model med konkurrerende systemer (Audatex1 og DAT2), hvor data er transparente for begge parter. Konklusionen er, at den danske model, med et lukket, forsikringsejet system, skaber informationsasymmetri og magt-ubalance, som ikke findes på det tyske marked, hvor systemerne i højere grad fungerer som et fælles, uafhængigt forhandlingsværktøj.

Du kan løbende læse mere om rapporten her på AutoBranchen Danmarks hjemmeside.